En lille men betydelig hårforvandling

Jeg har været en tur i frisørstolen til en gang hårtoning, og sikke en vild forskel det kan gøre! Jeg syntes, mit hår var ved at få et lidt for varmt, nærmest gulligt skær, og derfor trængte det til en kærlig opfriskning. Samtidig er jeg ved at få en rimelig stor udgroning, hvilket jo er uundgåeligt, når man får lavet lyse reflekser i et naturligt mørkt hår. Men jeg var ved at være træt af, at den varme tone i længderne stod i så stor kontrast til min mørke udgroning på toppen, så derfor var det også meningen at toningen skulle afhjælpe dette. Selve udgroningen er der stadig, men de to farver blender bedre sammen nu.

Da hårfarvning jo altid slider på håret, og da mit hår i forvejen var ved at meget tørt pga. årstiden, så valgte jeg også at få en intensiv hårkur i forbindelse med behandlingen. Det var tydeligt at mærke på håret efterfølgende, at hårkuren er trængt godt ind i mit hår og har gjort det både blødere og mere glansfuldt at se på.

Jeg bliver klippet og farvet hos Salon Jyderne (ikke reklame, bare en varm anbefaling herfra, hvis du er fra egnen). Det er to søde og dygtige piger, der driver den. Jeg er simpelthen så glad for at have fundet en frisør, hvor jeg bare føler mig i trygge hænder hver gang.

I videoen herunder kan I se før og efter klip fra min behandling:

Dårlig mor?

Alene-tid er noget, jeg virkelig mærker og sætter pris på, efter jeg er blevet mor. Indtil for nylig, hvor Ellie startede i dagpleje, har denne tid været meget begrænset. Og uden at det skal lyde forkert, så nyder jeg virkelig, at jeg nu kan gøre ting, uden at det er nødsaget til at være, mens hun sover, og uden at det skal være med babyalarmen som min faste følgesvend. Det er ikke, fordi jeg ikke nyder at være sammen med mit barn, men jeg kan godt mærke, at jeg har mere overskud til at virkelig at være sammen og hygge mig med hende, når jeg også selv har mulighed for at gøre nogle andre ting i løbet af dagen, som fx at skrive indlæg til bloggen, få læst lidt op på studiet eller ordnet nogle ting i huset.

Her i efterårsferien har jeg haft Ellie hjemme, fordi dagplejeren har holdt ferie, og jeg kan godt mærke, at jeg er brugt på en anden måde, og at jeg ikke har det helt samme overskud, som de dage, hvor hun har været afsted i dagpleje. Jeg forsøger ellers at få presset lidt selvforkælelse ind, når det er muligt.

I går, mens Ellie tog sig en tiltrængt lur i barnevognen, gjorde jeg fx noget, som jeg også ofte gjorde, før jeg blev mor; jeg plejede min hud med et par ansigtsmasker. Planen var så, at jeg ville i bad, så snart nr. 2 maske skulle af. Og imens masken tørrede ind, spiste jeg lige et stykke Othellolagkage, som N havde været så fræk at tage med hjem fra arbejde (han kender mine svagheder for godt). Og da jeg så listede ud på badeværelset og klædte mig af, parat til at træde ind under bruseren, vågnede Ellie af sin lur (typisk timing!). Så jeg viklede et håndklæde rundt om mig og løb ud til barnevognen i håbet om, at jeg kunne nå at give hende sutten og få hende til at falde i søvn igen med lidt rokken frem og tilbage. Meeen nej! Hun var vågen og klar til at stå op. Så det lange bad, jeg havde haft i sigte – med hårkur og det hele – endte med at blive en lynhurtig brusetur, mens Ellie sad på gulvet med sit legetøj og så på.

Så altså, det er jo ikke, fordi der ikke er plads til at få lavet noget, når Ellie er hjemme, men jeg slapper bare ikke af i det på samme måde. Og uden at være nogen dårlig mor, tror jeg altså godt, jeg kan tillade mig at sige, at jeg glæder mig til, at hun skal i dagpleje igen fra i morgen. For når jeg har mere overskud, er jeg altså også en bedre mor. Sådan er det bare!

Simpel og smuk borddækning


I forbindelse med min fødselsdag i år, valgte jeg at køre en helt simpel og stilren borddækning. Jeg pyntede for en gangs skyld ikke op med balloner, for jeg gad faktisk ikke gøre ret meget ud af det. Desuden tror jeg lidt, at jeg gemmer det store hurlumhej til børnenes fødselsdage i december. Både Lærke og Ellie fylder år til december, så vi får en travl og lettere presset december måned, især fordi jeg samtidig starter op på studiet igen. Men det skal selvfølgelig ikke gå ud over dem, for de skal ikke føle det, som om deres fødselsdage bliver gemt væk under julepynt og december-travlhed. De skal kunne se, føle og mærke, at det er DERES dag, og derfor kommer jeg ikke til at gå på kompromis med pynt og borddækning, når det bliver deres tur.

Jeg husker godt, hvor fedt det var, at have fødselsdag som barn. Dér følte man sig virkelig bare speciel, og det var en dag, man så frem til med længsel og glæde. Og det er da stadig i dag en begivenhed, jeg forbinder med en særlig og hyggelig stemning. Men det kan på ingen måde sammenlignes med, da man var barn. Især efter jeg selv er blevet mor kan jeg godt mærke, at min egen fødselsdag ikke føles helt så speciel længere. Jeg synes, det er rart at blive forkælet og med gaver og opmærksomhed fra dem, jeg holder af. Men jeg glæder mig mere til børnenes fødselsdage, end jeg gør til min egen, fordi jeg godt ved, hvor speciel en dag, det er for dem, og jeg vil så gerne give dem nogle dejlige minder at se tilbage på.

For Ellies vedkommende er fødselsdage endnu ikke noget, hun forbinder med kage, gaver og balloner. Men det skal jeg i hvert fald nok sørge for, at det bliver 🙂 Og jeg skal da da gerne indrømme, at jeg har taget hul på planlægningen og allerede lavet en liste med en ting, som vi skal have købt ind. Jeg er udmærket klar over, at hun ikke selv vil kunne huske sin 1-års fødselsdag, men som mor kan jeg mærke, det betyder MEGET, at der bliver godt mere ud af hendes dag. Hun skal kunne mærke, at det er en helt særlig dag, også selvom hun slet ikke forstår, hvad det betyder endnu.

Jeg kan i hvert fald med garanti sige, at det ikke er sådan her, bordet vil se ud til Lærkes og Ellies fødselsdage i december. Der skal skrues max op for det hele, og jeg er ret sikker på, at væggen bagved bliver dækket til med balloner. Stay tuned…

Mit sidste år i 20’erne

Både i går og i dag er jeg blevet fejret af henholdsvis familie og svigerfamilie. Jeg fyldte nemlig 29 år i går, og jeg er dermed officielt trådt ind i mit sidste år i 20’erne… Holy shit! Hvis jeg skal være helt ærlig (og det skal jeg self.), så skræmmer det mig fra vid og sans. Jeg ved godt, at alder “bare” er et tal, men jeg føler mig bare så godt tilpas i den alder, jeg har nu.

Og så føler jeg mig ærligt talt lidt forvirret… Over hvem jeg egentlig er?… Og er det ikke netop sådan noget, man forbinder 20’erne med? Man er sådan lidt ind imellem – ikke rigtigt voksen (hvis man da nogensinde bliver det), men heller ikke noget barn eller nogen teenager. Mange bruger ligesom 20’erne på at udforske sig selv og afprøve en masse forskellige ting. Det er også den alder, hvor de fleste bliver uddannede og får deres første faglærte job. Og dér er jeg ligesom ikke endnu. Nuvel, jeg HAR taget en uddannelse, men nu er jeg så i gang med at tage en ny, fordi jeg ikke følte, den anden var god for mig. Og inden for de seneste 3 år har jeg både fundet kærligheden, er flyttet i hus og har fået et barn. Så der er da klart kommet nogle point på voksenkontoen…

Men det betyder sgu ikke, at jeg ved, hvem jeg er. Ofte kan jeg faktisk være forvirret over, om den måde, jeg agerer på over for omverdenen, overhovedet er dén måde, jeg egentlig er på. For jeg er og har altid været skide god til at tilpasse mig alt afhængigt af, hvilke personer jeg er sammen med, og hvilken situation, vi befinder os i. Og det kan da også være ganske gavnligt til en vis grad. Men hvis man gør det HELE tiden igennem det meste af sit liv, så tror jeg, man ender ud med en ret forvrænget og måske ikke-eksisterende selvopfattelse.

Generelt har jeg brugt ret mange år af mit liv på at forsøge at lave om på mig selv for at blive én, jeg troede, andre kunne lide. Og det har sgu skabt en del forvirring over, hvem jeg i grunden er. Hvad jeg godt kan lide, og hvilken holdning jeg overhovedet har til forskellige ting. Jeg gemmer mig ikke længere bag en spiseforstyrrelse, men jeg har helt klart “taget skade” af at bruge så meget energi på at “undertrykke”, “lave om på” og “passe ind”. For jeg aner seriøst ikke, hvornår jeg er mig, og hvornår jeg bare tilpasser mig.

Så for at være helt ærlig, så kunne jeg godt lige bruge nogle ekstra år her i 20’erne på at finde ud af mig selv. Jeg er godt klar over, at det er en længerevarende proces, og mange siger, at man kan fortsætte med at blive klogere på sig selv gennem resten af livet. Jeg havde nok bare ønsket, at jeg var lidt mere sikker på mig selv, end jeg er på nuværende tidspunkt. Jeg vil gerne kunne være mig selv med alt, hvad det indebærer, og være mere ligeglad med, hvad andre tænker. Jeg vil være mere til stede i nuet og kunne NYDE livets små øjeblikke… og det er simpelthen for svært, når man skal bruge kræfter og energi på hele tiden mærke efter, hvad den anden/andre tænker og synes om én.

Jeg må nok erkende, at fordi det her med at ændre og tilpasse mig er noget, jeg helt automatisk har gjort, siden jeg var ganske lille, kræver det flere års arbejde end det her ene, jeg har tilbage i mine 20’ere. Det bliver jeg nødt til at acceptere. Men jeg vil gå i gang med det samme med at udforske mig selv. Jeg vil øve mig i at mærke efter og begynde aktivt at tage stilling til, hvad jeg synes om forskellige ting, og hvilke værdier jeg har/står for. Og når jeg er sammen med andre, vil jeg prøve at tage det lidt mere afslappet og se, om jeg kan skrælle lidt af den facade af, som jeg tror jeg sætter op. Hvem ved, måske finder jeg ud af, at hende inden under ikke er helt så skræmmende, som jeg eller har ladet mig bilde ind.

Det var lige lidt tanker om dét at blive et år ældre. Måske du kender til nogle af de tanker/usikkerheder jeg har omkring det?

Mine fødselsdagsønsker 2020

I morgen er det min fødselsdag, og jeg har som altid en næsten kilometerlang ønskeliste. Om jeg begriber, hvordan det kan være svært for nogle mennesker at finde ønsker! Hvis man elsker tøj og beauty, er det i hvert fald ingen sag at finde nogen. Og i år har jeg oven i købet skåret alt beauty-relateret fra listen, fordi jeg havde så rigeligt med ønsker inden for andre kategorier. Jeg har samlet et udvalg af dem her, som du måske kan bruge til inspiration, hvis du selv mangler ønsker eller skal finde en gave til nogen… eller måske bare godt kunne trænge til en smule selvforkælelse.

LANG VEST FRA NEO NOIR // PERNILLE CORYDON WATERDROP RING // LYNGBY ZERO HVIDVINSGLAS // NEO NOIR MILES MINI FLOWER KJOLE // PERNILLE CORYDON MOONLIGHT RING // TERNET JAKKE FRA SOFIE SCHNOOR // HVID SKJORTE FRA LIBERTÉ

Jeg er faldet over et par forskellige items til efterårsgarderoben. Jeg forestiller mig især, at den lange vest vil fungere super fint uden over en tyk sweater, og så lige med et par sorte ankelstøvler til, tror jeg, det vil skabe et sofistikeret og stilrent udtryk. Den ternede frakke vil også sagtens kunne gå til efteråret med en dejlig tyk sweater under og evt. et tørklæde og et par varme handsker til. Jeg er ret vild med “ternet jakke trenden”. Jeg synes, det ser stilet og casual ud på samme tid, og så er jeg sikker på, at denne jakke vil passe super godt til det lidt afdæmpede “morlook”, jeg kører med for tiden.

Den lange kjole med blomsterprint er meget MIG – både hvad angår farven og pasformen. Og dén tænker jeg også, vil kunne gå som et flot og feminitet efterårslook med et par uld strømpebukser og en dejlig tyk sweater udenover. Den hvide skjorte er fra et mærke, der hedder Liberté, og det, som jeg især godt kan lide ved dén, er den lidt høje hals med flæsedetalje. Jeg synes, det giver den et ret fint, romantisk look. Jeg har også tilføjet et par skjorter i lignende stil til listen, nemlig denne i blå, og denne hvide.

De 2 guldringe er begge fra Pernille Corydon er bare virkelig smukke! Jeg synes altid, jeg ender med at ønske mig ringe i fødselsdagsgave, men det er også bare sådan en fin ting at få i gave. Og de her 2 er virkelig smukke på hver deres måde.

Vinglassene er fra en ny kollektion af Lyngby Glas, og faktisk har jeg ønsket mig dem både som rødvins-, hvidvins- og champagneglas. Jeg har i et stykke tid godt ville finde nogle nye vinglas, fordi dem vi har, er mega slidte og simpelthen så kedelige, som vinglas kan blive (helt almindelige, runde i formen)… Og så er de ret små. Det duer sgu ikke til mig… Der skal kunne VÆRE noget i glassene, ellers kommer jeg bare til at føle, jeg har et problem, fordi jeg skal fylde nyt op hele tiden (min mor kalder mig ikke “svampen” uden grund :D). Jeg har også haft udkig på nogle i krystalglas, bl.a. disse fra Erik Bagger, men jeg tror simpelthen, jeg vil blive gladest for de her i længden, og desuden kan Niels også godt lide dem, hvilket helt klart tæller for. Det er med at udnytte, når der er noget, vi rent faktisk er enige om 😉