Et vemodigt farvel

For ikke meget mere end en måned siden fik vi den trælse besked, at Ellies dagplejer har sagt sin stilling op. Det var lidt af en mavepuster og faktisk en tårevædet besked at få, da vi bare er så mega glade for hende. Hun er en utrolig hjertevarm person med en udadvendt og boblende personlighed samtidig med, at hun er typen, der siger tingene ligeud, hvilket bare passer så godt til os, og hvem vi er. Derudover har hun også været Lærkes gymnastikinstruktør, og vi ved derfor af erfaring, hvor utrolig positiv en indvirkning hun har på børn. Så da vi fik plads hos hende, var vi lettede og taknemmelige. Men efter mindre end et halvt år med Ellie i dagpleje, har hun altså nu fundet nyt arbejde og valgt at stoppe som dagplejer.

Jeg forstår godt hendes beslutning, men for dælen hvor ville jeg ønske, at det ikke var lige nu. Desværre er det bare sådan, at corona har ført nogle restriktioner med sig, som har medført stor isolation fra omverdenen. Og jeg kan sagtens forestille mig, at det som dagplejer må være ensomt ikke at kunne ses med de andre dagplejere og generelt være meget begrænset i sine aktiviteter med børnene. Min barsel under corona var bestemt heller ikke noget at råbe hurra for. Jeg gjorde, hvad jeg kunne, for at få det bedste ud af det sammen med Ellie, men det var da ensomt som bare helvede. Og derfor kan jeg godt følge hende i hendes tankegang og behov for at komme ud og få noget mere “voksenkontakt”.

Jeg er også sikker på, at vi nok skal få det godt op at køre hos den nye dagplejer, som i øvrigt er pædagoguddannet og helt nyopstartet dagplejer. Sidstnævnte betyder blandt andet, at Ellie og de andre børn, hun går i dagpleje med, ikke behøver skilles ad men faktisk kan flytte sammen om til den nye. Den seneste uge har de ligeledes haft mulighed for at lære hende lidt bedre at kende, da hun har været omme og besøge dem et par gange, og de har også været på besøg hos hende. Dét synes jeg har været en super god måde at gøre det på, således at de ikke bare fra den ene dag til den anden skal afleveres et helt nyt sted hos en person, de ikke rigtigt kender.

Men det bliver da helt sikkert en omvæltning for os alle her i begyndelsen. Før kunne vi bare sætte Ellie i barnevognen, og så skulle vi vitterligt ikke gå meget mere end 50 skridt, før vi stod i entreen hos vores dagplejer. Nu skal Ellie i stedet bakses om bag på cyklen for at cykle med far om i den anden ende af byen (Hviding er ikke ligefrem nogen stor by, men det er alligevel en omvej for N at skulle cykle i dagpleje med hende, før han kan cykle videre på arbejde). Så det bliver altså lige en tilvænningsperiode for os alle, men det skal vi nu nok komme helskindet igennem.

Niels fik i øvrigt installeret cykelsædet forleden, og i den anledning fik Ellie sin første tur på cyklen. Hun var mildest talt IKKE begrejsteret for at skulle have cykelhjelm på, men til gengældt lyste hun fuldstændigt op, da Niels satte cyklen i gang og hun fik lidt luft i kinderne. Hendes øjne strålede, og smilet var ikke til at tage fejl af. Jeg er sikker på, at det er en ændring, hun nok skal blive glad for.

PS. Findes der noget mere cute end et lille barn med en cykelhjelm på, som tydeligvis er alt for stor i sammenligning med det lille hoved??😍😍😍

Ellie 1 år♡

I dag er det allerede 1 måned siden, at vi kunne fejre 1-års fødselsdag for vores lille guldklump, og jeg har endnu ikke fået delt billederne fra dagen med jer. Siden min tilbagevenden til studiet primo december, har jeg været travlt optaget med gruppearbejde, eksamensskrivning- og forberedelser, så der har virkelig ikke været meget tid og overskud til overs. Men derfor skal I da ikke snydes for nogle dejlige minder fra dagen.

Som altid ved børnefødselsdage herhjemme var der pyntet op med til den helt store guldmedalje. Vi havde inviteret begge par bedsteforældre til både eftermidagskaffe og aftensmad, så der var pyntet op med paptallerkner til kagen, så vi ikke skulle stå med en masse opvask hele tiden, men kunne nøjes med at bruge porcelæn til aftensmaden.


Oprindeligt ville jeg have haft min dygtige veninde til at kreere en smuk kage i dagens anledning, men da hun var travlt optaget af bachelorskrivning på det tidspunkt, måtte jeg selv igang. Jeg kunne heldigvis få N til at lave selve kagen, så jeg kunne koncentrere mig udelukkende om pyntningen. Til dette havde jeg købt fondant i Søstrene Grene og nogle udstikkere til at lave sommerfugle og roser, som jeg derefter sprayede med masser af glimmer. Jeg fik også hjælp af Lærke, som syntes det var vældig sjovt at lege med fondanten. Jeg havde lidt besvær med roserne, men jeg synes nu resultatet blev ret fint i betragtning af, at jeg aldrig har prøvet det før.


Ud over lækker kage og dejligt selskab blev Ellie forkælet med masser af gaver. Selvom hun efterhånden godt ved, hvad det drejer sig om, kan hun altså ikke heeelt finde ud af at få papiret af endnu, så storesøster Lærke måtte hjælpe til – hvilket hun vist heller ikke havde noget imod.


Én af de større gaver, Ellie fik, var et boldbassin. Jeg har længe haft kig på ét til hende, og da jeg foreslog mine forældre at give hende det i gave, var de med på den. Vi valgte ét i rundt design i en mørkegrå farve med guld glimmer. Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker glimmer, og det samme gør Ellies storesøster, så derfor tænkte vi, at dette var det perfekte valg. Mon ikke hun også nok skal blive glad for glimmer en dag… I hvert fald havde både hun og Lærke en fest med at sidde i bassinet og lege, og det har hun/de heldigvis stadig. Lærke nyder nemlig også nogen gange bare at sidde i bassinet med sin telefon og slappe af. Jeg har kreeret et lille hyggehjørne i stuen, hvor boldbassinet står med et par puder i og en sengehimmel over for at skabe lidt ekstra hygge.



Se lige det vinderligt smukke ansigt! Jeg fatter simpelthen ikke, hvor meget, der er sket med hende på bare et år – både udseendemæssigt og motorisk men så sandelig også rent personlighedsmæssigt. Min kærlighed til hende føles kun, som om den har vokset sig endnu større, hvilket jeg ellers ikke troede var muligt♡♡♡

Nytår 2020/21

Jeg håber, at du er kommet godt og sikkert ind i det nye år. Vi holdte nytårsfesten herhjemme i år sammen med nogle få venner. Det var en rigtig hyggelig aften, som vi fik foreviget med nogle dejlige billeder af vores skønne familie.




2020 har været det mærkeligste år… jeg havde i hvert fald aldrig forestillet mig, at vi skulle stå i en sådan situation, som coronaen har bragt os i. Det føltes så uvirkeligt, da den pludseligt kom ind i vores liv, og samfundet nærmest lukkede ned fra den ene dag til den anden. Det var en tid præget af utryghed og uvished omkring fremtiden…

Det meste af året er for mit vedkommende gået med at være på barsel, og min hverdag med Ellie har kun været påvirket i begrænset omgang. Vi har været endnu mere isoleret herhjemme, end vi ellers ville have været, men vi har til gengæld også tilbragt nogle ekstra hyggestunder i sommerhus med vores dejlige familie, som vi ellers ikke ville haft.

Primo 2021 står vi stadig i en uvis situation. Samfundet er igen delvist lukket ned, og vi er nødsaget til at holde afstand til vores medmennesker. Der er kommet langt mere klarhed omkring coronaen, og en vaccine har glædeligt meldt sin ankomst💉 Men der er stadig mange uklare punkter, og det er vi nødt til at kunne leve i og med. Vi ved endnu ikke, hvad 2021 vil bringe, for som vi så ubarmhjertigt blev mindet om sidste år, ja så kan hele vores verden ændre sig på et splitsekund. Så vi må blive ved med at finde nærhed, trøst og håb i en hverdag, hvor vi samtidig skal holde afstand.

Mit 2021 kommer blandt andet (formentlig) til at byde på flere forskellige praktikophold under min uddannelse som sygeplejerske, og jeg er godt nok spændt og nervøs på, hvad det er for udfordringer, der venter mig. Jeg håber inderligt, at jeg måske kan få lov at gøre bare en lille positiv forskel for nogen – der ikke alene må leve under restriktive forhold pga. coronaen men som også samtidig er ramt af sygdom og andre udfordringer. Det må ikke være nemt!

Rigtig godt nytår! Lad os håbe 2021 bliver noget lysere og bedre end året 2020 har været, og at vi snart må få lov at se og kramme hinanden igen! Nøøj, det glæder jeg mig til! ♡

Ellies 2. “første” jul

Glædelig jul allesammen! Jeg håber, I havde en skøn aften med dem, I har kær♡

Vi (N, Ellie og jeg) tilbragte juleaftens i selskab med min dejlige familie i Egebjerg. Det var en ganske rolig aften med lækker mad, god vin, hjertevarme smil, et hav af gaver og ikke mindst sang og dans (JA, vi DANSEDE om juletræet, mens vi sang – trods Corona-anbefalinger imod dette!).

Jeg ville faktisk gerne have haft et billede af både N, jeg og Ellie foran juletræet, men N blev ved med at udskyde i løbet af aftenen, så vi nåede det ikke, inden Ellie skulle i seng. Heldigvis var det lykkedes mig inden da at få ham overtalt til at tage nogle billeder af mig og Ellie.

Jeg har flere gange taget mig selv i at kalde det for Ellies første juleaften, selvom det faktisk slet ikke passer. I virkeligheden er det 2. gang, hun oplever juleaften, men det føles bare slet ikke sådan, fordi vi sidste år kun lige akkurat nåede hjem fra sygehuset med hende, og måske fordi det slet ikke var “meningen”, at hun skulle komme ud til os så tidligt. Vi regnede jo med et “2020 barn”, så da hun pludselig meldte sin ankomst 15 dage før termin (d. 21. december), var vi ikke helt forberedt på det. Og så var julen bare lidt mærkelig sidste år, fordi vi tilbragte så meget af den på sygehuset, og derfor tror jeg heller ikke helt, vi følte det, som om vi fejrede Ellies første jul. Desuden sov hun det meste af aftenen væk, så på mange måder var hun jo heller ikke rigtigt med til at fejre juleaften med os.

Dét kan man til gengæld godt sige, at hun gjorde i år! Hun havde en fest! Og den startede allerede fra morgenstunden, hvor vi nåede at hygge og udveksle gaver med storesøster Lærke, inden hun skulle hjem og fejre juleaften hos sin mor (det er hendes tur til at fejre jul med L i år). Vi har derfor valgt at starte en juletradition op, hvor vi hygger om morgenen, lægger vores julegaver til hinanden under træet og pakker dem op sammen. Når nu man ikke kan være sammen til juleaften, så er det faktisk rigtig hyggeligt at gøre det på denne måde.

Pigerne havde gaver til både N og jeg (som vi selvfølgelig hver især havde hjulpet dem med at købe), og så udvekslede Lærke og Ellie også gaver med hinanden. Lærke havde simpelthen valgt den absolut sødeste gave til Ellie – en julekugle med teksten “verdens bedste søster”! Hun bliver bare ved med at overraske i rollen som storesøster til Ellie. Hun er den kærligste og mest hjælpsomme storesøster, man kan forestille sig. Der skal helt sikkert nok komme et tidspunkt, hvor hun bliver træt af Ellie, men lige nu nyder de bare hinandens selskab, og det er SÅ skønt at være vidne til.

Da Lærke var blevet hentet af sin mor, pakkede vi bilen og kørte nordpå. Vi fejrede som sagt juleaften i Egebjerg sammen med min familie bestående af mine forældre, min 2 storesøstre, min svoger og niecer. Julemiddagen bestod af den traditionelle and og flæskesteg efterfulgt af ris a’ la’ mande til dessert.

Min niece M er simpelthen så forelsket i Ellie, så hende skulle der selvfølgelig også tages et billede med foran juletræet.

Dette billede af Ellie sammen med N viser SÅ tydeligt den energi og livsglæde, hun bringer ind i vores liv.

Ellie var næsten ikke til at holde fra gaverne, da først de var kommet under juletræet. Efter en hel måned med både adventskalendergaver fra farmor og farfar og weekendgaver fra julemanden, for ikke at nævne fødselsdagsgaver til både hende og Lærke, ja så har hun efterhånden godt regnet ud, at der er noget inde under papiret. Og så elsker hun at lege med båndet!

Se lige min fine julepige♡♡♡ Jeg er simpelthen så benovet over, hvor meget hun har udviklet sig på bare ét år! Det er vildt fascinerende og livsbekræftende at tage så stor del i en andens liv og udvikling. Hun er for alvor ved at udvikle sig til sin egen person – fyldt med sprudlende energi og et vanvittigt temperament, der (hvis hun lærer at bruge det rigtigt) kan føre hende virkelig langt her i livet. Jeg bobler af stolthed, når jeg ser på det lille menneske, altså!

En lille men betydelig hårforvandling

Jeg har været en tur i frisørstolen til en gang hårtoning, og sikke en vild forskel det kan gøre! Jeg syntes, mit hår var ved at få et lidt for varmt, nærmest gulligt skær, og derfor trængte det til en kærlig opfriskning. Samtidig er jeg ved at få en rimelig stor udgroning, hvilket jo er uundgåeligt, når man får lavet lyse reflekser i et naturligt mørkt hår. Men jeg var ved at være træt af, at den varme tone i længderne stod i så stor kontrast til min mørke udgroning på toppen, så derfor var det også meningen at toningen skulle afhjælpe dette. Selve udgroningen er der stadig, men de to farver blender bedre sammen nu.

Da hårfarvning jo altid slider på håret, og da mit hår i forvejen var ved at meget tørt pga. årstiden, så valgte jeg også at få en intensiv hårkur i forbindelse med behandlingen. Det var tydeligt at mærke på håret efterfølgende, at hårkuren er trængt godt ind i mit hår og har gjort det både blødere og mere glansfuldt at se på.

Jeg bliver klippet og farvet hos Salon Jyderne (ikke reklame, bare en varm anbefaling herfra, hvis du er fra egnen). Det er to søde og dygtige piger, der driver den. Jeg er simpelthen så glad for at have fundet en frisør, hvor jeg bare føler mig i trygge hænder hver gang.

I videoen herunder kan I se før og efter klip fra min behandling: