Tiden flyver, mens jeg er gået helt i stå

Så blev det nye år skudt i gang, og vi kan nu skrive januar 2o18 i kalenderen. Er det bare mig, eller det sindssygt så hurtigt tiden går?? Jeg kan slet ikke følge med, og jeg synes faktisk, det er skræmmende… Men måske er dét, der skræmmer mig allermest lige nu, at tiden går, uden at jeg rykker mig det mindste. Jeg er låst fast et sted i mit liv, hvor det er vildt ubehageligt at være, og hvor jeg faktisk ikke rigtigt kan eller bør bevæge mig videre, før jeg har fået “styr” på nogle ting inde i mig selv.

Det er vildt frustrerende, og alligevel ved jeg godt inderst inde, at det er okay.. At det er okay, jeg ikke rykker mig. At det er okay, at jeg ikke ved, hvad dælen jeg skal bruge mit liv på, og herunder hvilken vej jeg gerne vil gå uddannelses-/karrieremæssigt. For jeg ved det virkelig ikke! Jeg har ikke nogen plan.. Og det er OKAY!

Det allervigtigste i mit liv er, at jeg har det godt og er omringet af betydningsfulde mennesker. Den første del arbejder jeg benhårdt på, og den anden del er der styr på. Jeg er så vanvittigt taknemmelig for de dejlige mennesker, jeg har omkring mig, og som jeg ved er der, hvad end jeg så vælger at gøre for fremtiden. Og dét er trods alt det mest betydningsfulde, jeg har♡