Kærlighed/parforhold

Hemmeligheden bag mit smil

41e3a764-8745-4415-b41b-759ea386d7a2

Okay, jeg løftede jo egentlig sløret for det i går, da jeg afslørede, at jeg netop har bestilt sommerferie til mig og den fyr, jeg dater. Vi er jo nok det tætteste man kan komme på at være kærester, og nogen vil måske sige, at det ER man, når man ligefrem tager på en uges charterferie sammen, men af visse grunde har vi simpelthen valgt at vente med at gøre titlen sådan helt officiel. Til gengæld joker vi lidt ved at kalde hinanden for vores semi-kæreste (lidt mærkeligt måske, men vi er også begge lidt specielle – på den gode måde selvfølgelig).

Men ja, han er jo nok en af grundene til, at mit smil er ekstra stort for tiden. Jeg har det nemlig rigtig godt, og det er jo i grunden et mix af forskellige ting, der gør det, man han er i hvert fald en medvirkende årsag til det.

Nu er det jo ikke, fordi det behøver være den store afsløring herinde, da han jo alligevel ikke rigtigt kommer til at være en del af bloggen. Men jeg deler trods alt en masse ting om mit liv og min hverdag herinde, så derfor ville jeg nu bare lige fortælle jer, at der altså er a special one for tiden. Og det håber jeg selvfølgelig, der bliver ved med at være.

Og det kan godt være det virker en smule cheesy, men ja jeg har ligefrem købt mig en halskæde med hans forbogstav indgraveret. Det er vel sådan nogle ting, man kommer til, når man er en anelse småforelsket.

Kan I have en skøn onsdag♡

2 Comments

  • Amalie Buhrkall

    Inden min eks-kæreste og jeg blev officielle kærester hed det “vi er bare venner”, selvom der vist ikke var nogen tvivl om, at vi var kærester😅

    • Louise L

      Haha, ja “bare venner” er også god 🙂 Det betyder nu heller ikke så meget med den officielle titel, så længe man selv ved, hvor man har hinanden. Og det tror jeg heller ikke, vi er tvivl om 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *