Skønhed/mode

The Wonders of Olaplex

Denne uge har stået i forkælelsens tegn. I starten af ugen fik jeg købt lidt nyt til lejligheden, og de andre dage har jeg brugt det meste af tiden på bloggen. Jeg ELSKER, at jeg har så meget tid til at blogge lige nu. Det første, jeg gør, når jeg står op om morgenen, er simpelthen at finde computeren frem og gå i gang med at skrive og søge inspiration til nye indlæg. Jeg har snart en masse spændende indlæg klar, som jeg glæder mig til at dele med jer.

I dag har jeg været hos frisøren og få en kurbehandling med Olaplex. Mit hår har set lidt slidt og trist ud på det seneste, og nu rejser jeg snart ned i varmen i 2 uger. Sol og chlorvand kommer helt sikkert til at slide endnu mere på håret, og derfor tænkte jeg, at jeg gerne ville give det en god gang behandling inden afrejse. Jeg blev simpelthen møgforkælet hos Frisørgalleriet i Ribe og nød godt af både hovedbundsmassage, en tur i massagestol og varm kakao. Nu dufter håret af lækre produkter og ser både glansfuldt og sundere ud.

PicMonkey Collage

Ovenfor ses resultatet af behandlingen. Der er selvfølgelig lidt forskel i og med, at jeg på det andet billede har fået håret glattet. Men det kan altså både ses og mærkes på mit hård, at kurbehandlingen har gjort en forskel for mit hår. Det føles SÅ lækkert. Jeg har tilmed fået en hjemmekur med hjem Olaplex No. 3, som jeg fremover skal bruge 1 gang i ugen for sikre det mest optimale udbytte af behandlingen. Indtil videre er jeg i hvert fald pænt tilfreds med virkningen af Olaplex.

Jeg fortalte min frisør, hvordan jeg tidligere har døjet virkelig meget med slidt hår. For det kan godt være, det er lidt slidt i dag, men det er INTET i forhold til, hvad det har været. Og vi kom til at snakke om, at det er helt utroligt, hvordan psyken rent faktisk kan spille ind på ens hår. Hun fortalte om et par andre kunder, der har været så påvirket af nogen forandringer i deres liv eller været så stressset i perioder, at håret simpelthen er blevet helt tyndt og slidt. Det er derfor ikke utænkeligt, at mine problemer med slidt hår i flere år har været forårsaget af mine problemer med spiseforstyrrelse og depression.

Hvad er jeres erfaringer? Har I nogensinde oplevet, at jeres hår er blevet påvirket af, hvordan I havde det?

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *