De lækreste gulerodsscones
Ingredienser:
- 550 g hvedemel
- 2 spsk vaniljesukker
- 250 g smør
- 25 g bagepulver
- 120 g sukker
- 100 g revet gulerod (kan også erstattes af 100 g hakket mørk chokolade)
- 2,5 dl kærnemælk
Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 220 grader C. alm. ovn.
Bland mel og vaniljesukker sammen i en skål. Riv gulerødderne. Stil dem til side.
Del del kolde smør i terninger og smuldr det hurtigt ud i melet (der må gerne være klumper tilbage). Tilsæt derefter bagepulver, sukker og de revne gulerødder og bland det uden at mase smørklumperne helt ud. Kom til sidst kærnemælk i og saml dejen hurtigt.
Tryk dejen ud i 1½ cm tykkelse på et bord drysset med mel. Brug et glas til at udstikke scones.
Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem bage i midten af ovnen i 15 minutter.
De færdige scones skal revne på midten og være lysebrune i bunden.
De smager VIRKELIG godt og er et godt alternativ til en snack om eftermiddagen, når trætheden og sukkertrangen er høj.