Personlig udvikling,  Skønhed/mode,  Spiseforstyrrelse/recovery,  Træning og sundhed

Farvel til urimelige kropsidealer

topmodel_ombjyv

Er jeg den eneste, der er helt vildt begejstret for den nye sæson af Top Model? Jeg er KÆMPE fan af, at de denne gang har valgt at lave det med curvy models. Og nej, det er ikke fordi jeg synes disse piger er bedre modeller end de tynde. Men hvor er det dog rart at se, at modeverdenen endelig er begyndt at få øjnene op for skønheden i de smukke kvindelige kurver!

Som tidligere spiseforstyrret gør det mig særligt begejstret, fordi jeg i mange år har følt mig frustreret, provokeret og ikke mindst bekymret over antallet af unaturligt tynde piger, der hele tiden fremstår på forsiderne af og inden i modebladene. Jeg er udmærket klar over, at det slet ikke er fordi disse modeller nødvendigvis kæmper med en spiseforstyrrelse. Men det sender et indirekte signal til omverdenen om, at det at være tynd = at være smuk og succesfuld. Og dette passer altså ikke, hvilket jeg (om nogen) ved.

Bare fordi der er begyndt at komme mere fokus på det smukke i at have former, betyder det selvfølgelig ikke, at det er slut med tynde modeller og nærmest urimelige kropsidealer. Jeg mener dog, at det er et skridt i den rigtige retning. På grund af den enorme skare af billeder og indryk, vi udsættes for dagligt gennem de sociale medier og på fjernsyn, mener jeg dog samtidig, at vi i høj grad selv har et ansvar i forhold til, hvilke ting/personer vi vælger at lade os påvirke af. Man bør i den grad sørge for nøje at udvælge, hvilke personer man følger og lader sig inspirere af. Man bør f.eks. lade være med at følge en masse model-tynde piger på Instagram, hvis det bare er med til at sætte skub i ens usikkerheder.

Så vælg dine idealer med omhu og husk dig selv på, at vi alle er forskellige og skønne på hver vores måde♡

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *