De sociale medier – på godt og ondt

Jeg logger på Instagram, og straks møder jeg synet  af en smuk, ung kvinde, formentlig omkring min egen alder. Hun er iklædt en cremefarvet crop top, en lang rosa nederdel og hendes lange chokoladebrune hår ligger tilfældigt strøet om ansigtet. Hun poser afslappet, som om hun ikke ænser kameraet foran hende. Jeg har dog en idé om, at det ikke er helt tilfældigt. Hun er tynd, nærmest unaturligt tynd. På trods af at det er under 2 minutter siden billedet er blevet lagt op, har det allerede indsamlet godt 100 likes. Hvordan i alverden er det muligt, tænker jeg? Jeg scroller længere ned, og billeder af veltrænede piger med thigh gap og six pack samt billeder at sunde meals og flotte outfits møder mit syn. Jeg tænker for mig selv “jeg burde virkelig til at spise sundere”. Og “jeg må snart ud og have lidt nyt tøj, måske en nederdel ligesom hendes”.

For nyligt valgte jeg at stoppe med at følge en masse personer på Instagram. Jeg gik fra at følge over 1400 profiler til at følge omkring 500. Det er ikke, fordi jeg har noget imod de folk, jeg har valgt at unfollowe, men simpelthen fordi jeg var træt af, at jeg hver gang jeg loggede på Instagram blev mødt af billeder af smukke, tynde modeller, fitness freaks, sunde billeder og straks blev overrumplet af en bølge af “jeg er ikke lige så pæn”, “hendes liv er mere spændende end mit” tanker.

Jeg har altid sammenlignet mig selv meget med andre. Uanset hvor jeg er er henne, kan jeg ikke lade være med at kigge efter andre piger og tænker ofte: “hende dér er tyndere end mig”, “hende dér er flot”, eller “hendes outfit er pænere end mit”. Faktisk tror jeg mange har det sådan – især piger. Men ærlig talt, der er da ingen mennesker, der får det bedre med dem selv ved hele tiden at sammenligne sig med andre. For på den måde vil der altid være nogen flottere, tyndere, mere trænet eller dygtigere end én selv.

Én af de største ulemper ved de sociale medier er netop, at vi hele tiden bliver stillet over for en masse indtryk – ofte lagt ud af folk vi ikke engang kender – og ud fra deres billeder tænker vi umiddelbart; “deres liv ser ud til at være perfekt”. Men dette er jo sjældent virkeligheden.

Personligt gør jeg meget ud af også at vise bagsiden af medaljen. Ikke nødvendigvis gennem mine billeder, men på bloggen skriver jeg tit om tabu-belagte emner, som mange undgår at dele om deres liv. Jeg er ikke bange for at dele nogle af de uglamourøse detaljer om mit liv, som for eksempel ved at fortælle om min kamp mod spiseforstyrrelsen og den ubestridte følelse af aldrig at være god nok. Jeg er ikke perfekt, og det bliver jeg hellere aldrig. Og det har jeg lært at acceptere.

Men jeg kan nu stadig godt lide, at mine billeder er flotte, og jeg kan ikke løbe fra, at jeg kun vælger at lægge de bedste op. Ofte bliver de lige kørt igennem et par filtre, før jeg er 100% tilfreds. Det er selvfølgelig mit eget valg, jeg kunne ligeså godt vælge at ligge de mest grimme billeder op. Men jeg ved bare af erfaring, at det altså er de bedste billeder, som folk kan lide.

Nu er der sikkert nogle, der vil sige: “jamen det handler jo ikke om at få en masse likes”. Og det mener jeg bestemt heller ikke, det gør. Det handler først og fremmest om at have det godt med sig selv – uanset hvor mange likes man får på sine billeder. Og langt hen af vejen er det også sådan, jeg har det. Jeg ved godt, jeg ingen grund har til ikke at kunne lide mig selv, og det har taget mig årevis at nå til den erkendelse og accept af mig selv. Men ligesom de fleste har jeg samtidig et par ting, jeg godt ville have var anderledes ved mit udseende. Heldigvis har jeg også ting, jeg sætter pris på. Og dem husker jeg dagligt at minde mig selv om.

Min pointe med dette er ikke, at jeg synes folk bør begynde at ligge mindre “perfekte” billeder op. Men jeg tror, det er uhyre vigtigt for os alle hver især at være bevidste om, at fordi nogens billeder er perfekte, er det ikke ensbetydende med, at de selv eller deres liv er det. De fleste mennesker har sit eget at kæmpe med og har både gode og dårlige dage. Og fordi nogens udseende lader til at være fuldstændig fejlfrit, betyder det ikke, at de nødvendigvis tænker det samme.

Det bedste vi kan gøre for os selv er simpelthen gøre vores bedste for at elske og acceptere os selv, som vi er. Således er vi også langt mere robuste, når det kommer til at stå imod alle disse perfekte billeder af kvinder med tynde ben og perfekt hår og hud, der ved første indskydelse vil få enhver til at tænke: “Gid det var mig, der så sådan ud”.

Du kan starte med at gøre noget så simpelt som jeg ved at stoppe med at følge nogen af de personer, der er med til at nedgradere din selvtillid og dit selvværd. Alt du skal gøre er at spørge dig selv: Får jeg noget positivt ud af at følge denne person? Hvis svaret er ja, bør du selvfølgelig fortsætte med at følge personen. Hvis ikke, ja så er det bedste da at lade være med følge. Være konsekvent i dine beslutninger og følg kun de profiler, der virkelig inspirerer dig til at være den bedste version af dig selv. Og øv dig i hver dag at minde dig om de gode ting ved dig og dit liv.

Hvad er jeres holdning til emnet, og hvad gør I for at undgå, at jeres selvværd bliver fuldstændig nedbrudt af at kigge rundt på de sociale medier og dets uendelige univers af perfekte billeder?