At hvile i sig selv

“I skrivende stund har jeg det godt med mig selv. Virkelig godt faktisk. Jeg kan holde ud at være i mig selv. Jeg kan holde at trække vejret. At være til. Jeg ligefrem nyder det – i hvert fald langt størstedelen af tiden. Dybt inde mærker jeg noget, jeg ikke har mærket før. Jeg er ikke engang sikker på, at det er en egentlig følelse. Men jeg har en idé om, at det må være den følelse, folk snakker om, når de siger at de “hviler i sig selv”. Jeg accepterer min krop, som den er. Og vigtigst alt, så accepterer jeg MIG, som jeg er. Jeg et omringet af familie og nogle dejlige veninder, som jeg holder så uendeligt meget af, og som jeg VED holder af mig.”

Ovenstående uddrag er fra min dagbog fra sommeren sidste år. Jeg kom til at læse det forleden, og det gav mig lyst til at skrive om et lidt interessant emne: nemlig om at hvile i sig selv. Jeg har ofte hørt folk sige, at det er vigtigt at hvile i sig selv og derefter undret mig over; “Hvad mener de helt præcist? Hvad vil det sige rent faktisk at hvile i sig selv?” Jeg har først selv fundet svaret på dette spørgsmål for ganske kort tid siden og tænkte derfor, jeg ville dele det med jer. At hvile i sig selv betyder ikke, at alt omkring én er godt, og at det hele kører på skinner. Man kan godt hvile i sig selv, selvom der sker nogle negative ting omkring én. For at hvile i sig selv betyder (ifølge min egen fortolkning), at man er i harmoni med sig selv på en måde, der gør, at man ikke i betydelig grad påvirkes af de ting, der sker omkring én. For mig betyder det eksempelvis, at selvom jeg får afslag på et job, ikke bliver inviteret til en fest, eller svarer forkert, når læreren spørger mig om noget, så gør det ikke, at jeg føler mig mindre værd eller ikke god nok i forhold til andre. At hvile i sig selv betyder således også, at man er sikker nok på sig selv til, at man ikke lader andre rive én ned.

Selvom jeg helt sikkert mener, jeg er blevet “bedre” til at hvile i mig selv, tror jeg nu stadig, jeg har meget at arbejde på. Men jeg tror også på, at vi alle sammen lærer nyt og udvikler os gennem hele livet, og at jeg derfor langt fra er færdig med min udvikling. Og hvem ved, måske er det her blot en lille smagsprøve på, hvordan det i virkeligheden føles at hvile i sig selv. Alt jeg ved lige nu er bare, at det føles godt. Og mere behøver jeg i grunden heller ikke vide. Er det ikke også netop det, som det hele handler om? Man behøver ikke have svarene til alting og vide, hvordan tingene kommer til at udspille sig, så længe man bare har det grundlæggende godt. Det må da være at hvile i sig selv.