Mine tatoveringer #1

Min allerførste tatovering var af ordene ”Dare to feel”. Ordenes betydning har en stor relation til netop dét, der har været min største udfordring i forbindelse med at komme ud af min spiseforstyrrelse. Jeg har nemlig været nødt til at lære mig selv at turde føle igen.

Førhen var mine følelser ofte negative, idet jeg havde det dårligt med mig selv. Jeg mente ikke, at jeg fortjente noget godt, og positive følelser var derfor ikke noget, jeg mærkede særlig meget til. I det hele taget havde jeg svært ved at MÆRKE mine følelser, og det meste af tiden koncentrerede jeg mig bare om tallet på vægten og gav den retten til at bestemme, hvorvidt jeg kunne tillade mig at være glad eller ej.

Men hvad jeg fandt ud af var, at jeg ved at forsøge at undertrykke de negative følelser, endte med også med at fjerne alt det gode. For at komme videre i mit liv, var jeg derfor nødt til at turde være i min følelser – både gode som “dårlige” og derfor betyder ordene “Dare to feel” noget ganske særligt for mig.

Allerede da jeg fik lavet min første tatovering, vidste jeg, at jeg gerne ville have en mere. Og jeg vidste også, hvad det skulle være; sommerfugle. Men denne tatovering skulle vente, til jeg blev rask. Den skulle være beviset på, at jeg langt om længe havde fundet min vej ud af spiseforstyrrelsen. Et symbol på, at jeg havde spredt mine vinger og endelig kunne flyve, hvorhen jeg ville.

Jeg fik tatoveret sommerfuglene i starten af sommerferien for snart 2 år siden, faktisk før jeg var “rask” af spiseforstyrrelsen. Jeg valgte at få den lavet alligevel, fordi jeg på mange måder følte, at jeg allerede havde foldet mine vinger ud. Jeg var ikke længere bange for at være mig selv. Jeg holdt ikke mig selv tilbage fra ting, jeg gerne ville, og de fleste dage kunne jeg rent faktisk godt se, at jeg var smuk og unik på min helt egen måde. Jeg følte mig således stærkere end nogensinde før, og jeg var ikke længere i tvivl omkring, hvorvidt jeg mon  skulle blive rask. Det skulle jeg nok blive.

Desuden havde jeg efterhånden indset, at spiseforstyrrelsen ikke var noget, jeg bare kunne slippe fra den ene dag til den anden, og måske vil jeg aldrig blive helt fri for den. Jeg var godt klar over, at tankerne nok ville komme til at følge mig gennem en stor del af resten mit liv, og at jeg sikkert mange gange ville føle mig fristet til at gå tilbage til spiseforstyrrelsen. Og jeg vil være nødt til om og om igen at tage det rigtige valg – nemlig at vælge livet frem for spiseforstyrrelsen. Det valg tager jeg stadig hver dag.

Begge disse tatoveringer har således en særlig og stor betydning for mig♡ Har I nogen tatoveringer, og hvilken betydning har de for jer?