Spiseforstyrrelse/recovery

Av det gør ondt!

18720860_10155490780415209_2062497337_o

Som jeg skrev i et opslag på Facebook i går, så har jeg fået endnu et afslag fra et forlag. Til de af jer som ikke ved det, har jeg skrevet 2 bøger i løbet af de seneste 7 år, og dem arbejder jeg i øjeblikket på at få udgivet. Begge bøger handler om spiseforstyrrelsen – den ene er min historie fra ende til anden og den anden en slags selvhjælpsbog, hvor jeg fortæller om de redskaber jeg har brugt for at komme ud af den.

Min største drøm har i mange år været at få udgivet disse bøger, men i stedet for at komme tættere på, virker det mere, som om drømmen glidere længere og længere væk. Det er så ufatteligt svært at undgå at føle en enorm fortvivlelse over at se sin drøm blive afslået gang på gang. Jeg føler selv, at jeg kan stå inde for mit arbejde, og jeg BRÆNDER inderligt for chancen for at bruge mine bøger til at hjælpe og inspirere andre, der kæmper kampen mod en spiseforstyrrelse, lavt selvværd og dårlige tanker om dem selv.

Jeg har selvfølgelig IKKE tænkt mig at give op, for det her i min DRØM og min største passion i livet. Men derfor må jeg selvfølgelig gerne føle mig ked af det og slået ud over at få et nej. Drømmen lever stadig, men av hvor gør det altså ondt!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *