Slut med forbudt

Her den anden dag havde jeg simpelthen sådan lyst til B&J is. Jeg stod savlende foran fryseboksen i Føtex og kiggede på de indbydende pakker med Chocolate Fudge Brownie og Cookie Dough is og tænkte: skal jeg, skal jeg ikke? Jeg besluttede mig for i første omgang at lade være og bevægede mig i stedet videre over til frugt & grønt afdelingen for at hente de bananer, jeg havde skrevet på indkøbslisten. Men jeg kunne altså ikke få den is ud af hovedet. Så jeg tog en beslutning: Jeg køber da bare den is! For ærlig talt, jeg kunne ikke se, hvorfor jeg skulle lade være (ud over prisen måske). Desuden kan jeg ikke ligefrem påstå at have god erfaring med at ignorere min trang til noget bestemt. For jeg ender ofte bare med at crave det så vildt, at jeg tager ned og køber det alligevel og spiser af det, indtil jeg er ved at revne. Og hvad nytter det så at ignorere trangen?

Af samme årsag bruger jeg aldrig ord som synde, falde i, rigtigt eller forkert, forbudt osv., når det kommer til mad. Min erfaring er helt klart, at hvis jeg siger til mig selv: “det må jeg ikke få”, så får det alt for megen plads i mit lille hoved. At forbyde mig selv visse madvarer nytter simpelthen ikke noget på den lange bane, fordi jeg ender med at overfokusere på det, og faktisk får jeg endnu større trang til at spise det såkaldte “forbudte”. Hvis jeg derimod tillader mig selv at spise lige, hvad jeg har lyst til, ja så får et langt mere afbalanceret, og hvad jeg selv vil kalde, naturligt forhold til mad.

Da jeg kæmpede mod bulimien og trangen til overspisninger/opkast hver evig eneste dag, plejede jeg konstant at sige til mig selv, at nu måtte det være slut. Aldrig mere skulle jeg spise for meget, for “usundt” eller kaste op igen. Og hver gang endte jeg med at “falde i”. Det var først den dag, jeg accepterede tilbagefald og tillod mig selv at være et uperfekt menneske, at det lykkedes mig at slippe af med de daglige ædeflip/opkastninger. Dette synes jeg er et ret tydelig eksempel på, hvor stor en magt maden kan få, når du forbyder dig selv at spise visse fødevarer.

Og netop den viden danner rammerne om det forhold til mad, som jeg har i dag. Ved at slippe tanken om, at visse madvarer er forbudte og slippe tanken om, at jeg skal være “perfekt”, har jeg langt nemmere ved at foretage de valg, som er gode for mig – både fysisk og mentalt – på den lange bane. Så please stop med at vær så hårde mod jer selv og lad ikke maden få en større magt, end den burde. Du vil få det langt bedre og nemmere ved oprigtigt at NYDE mad!