Undgå at overpakke til ferien
Det er ingen hemmelig, at jeg altid har været god til at overpakke. Jeg ender som regel med at have ALT for meget tøj med på ferie. I år har jeg derfor virkelig forsøgt at afgrænse mig og være mere konsekvent i mine valg. Jeg har sørget for at have et udvalg af forskellige styles og farver med, som jeg kan mixe og matche for at skabe en bred vifte af forskellige looks.
Her er mine bedste råd til, hvordan du undgår at overpakke:
START med at lægge alt det frem, som du umiddelbart mener, du gerne vil have med på ferie. Fjern derefter halvdelen.
UNDGÅ at pakke for mange ting i samme farve. Sørg for udvælge forskellige farve og styles. På den måde har du mange sammensætnings-muligheder.
JEG har RIGTIG mange toiletsager i form af cremer, hudrens, makeup og hårpleje. Og jeg har ikke lyst til at skulle undvære disse ting i 2 uger, da mit hår og min hud hurtigt bliver mærket af, hvis jeg ikke bruger dem. Heldigvis man jo købe en masse flasker i rejsestørrelse og sørge for at have lidt af hvert med, uden at det behøver fylde størrelsen på en helt bondegård. Du kan blandt andet købe dem i Matas eller i Normal.
HAV ikke mere end 3 par sko med. Dette er virkelig en udfordring for en sko-elsker som jeg. Men med 3 par sko, har man jo faktisk rig mulighed for at medtage et par sko til forskellige lejligheder: et par træningssko, et par sandaler og et par høje hæle.
HUSK at jo mindre du pakker, jo mere kan du shoppe på ferien 🙂