Personlig udvikling,  Træning og sundhed

Jeg spiser lige hvad jeg lyst til!

I søndags kom jeg hjem fra 14 dages ferie på Gran Canaria (se ferievlog her). På min Youtube kanal har jeg lavet en lille madvlog, hvor jeg viser et udpluk af, hvad jeg har spist på ferien (se den her).

Rent madmæssigt har det været den mest afslappede ferie længe. Aldrig før har jeg haft så ubekymret et forhold til mad, forstået på den måde at der ikke er nogen forstyrrende tanker og bekymringer såsom; hvis jeg spiser dette, er jeg NØDT til at spiser lidt mindre til næste måltid eller løbe en tur senere. Ej heller har jeg nogen bekymringer omkring, hvad vægten siger, når jeg kommer hjem. For ved I hvad: jeg er bedøvende ligeglad! Jeg har det godt i min krop, præcist som den er… Om jeg så har taget 2 kilo på, tabt mig eller vejer det samme.

Dét, der betyder noget, er at jeg har haft en god og hyggelig ferie. Selvfølgelig også med nogen nedture og svære dage, men jeg kæmper trods alt stadig med en depression. Jeg har bare lært ikke at projicere mine problemer og sårbarhed over på det mad- og kropslige. Det er nemlig ikke sådanne ydre faktorer, der skal bestemme, hvordan jeg har det psykisk. Jeg er nødt til at MÆRKE mine følelser – både den svære og rare slags.

Selvfølgelig kan mine valg i forhold til mad godt have en indflydelse på, hvordan jeg har det rent energimæssigt og fysisk, og derfor har jeg da også nogen tanker omkring, hvad jeg spiser. MEN har jeg lyst til noget bestemt, spiser jeg det. På den måde føler jeg også, det er langt nemmere på den lange sigt at træffe de bedste valg både for min krop men også for at undgå at lægge alt for mange mentale kræfter og bekymrede tanker i noget så naturligt som at spise.

Jeg VED, det er muligt at få et lystbaseret forhold til mad, for det HAR jeg, og sikke en befrielse det er, efter alle de år med uhensigtsmæssige bekymringer og forstyrret spisning, bare at kunne SPISE og lytte til kroppens naturlige behov. I LOVE IT♡

Husk forresten at abonner på min kanal, hvis I vil vide, når jeg uploader nye videoer. Det kan I gøre lige her.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *