Hjemmelavede tassel øreringe
I weekenden lavede jeg mit første par hjemmelavede tassel øreringe. Jeg har længe haft i planerne at lære at lave disse flotte, simple øreringe, men har simpelthen ikke fået taget mig sammen til det før nu. Så da min kæreste og jeg forleden var ude at shoppe og tilfældigvis gik forbi en Panduro Hobby, så jeg mit snit og købte ind til det.
Jeg fandt den flotteste bordeaux-farvede tråd, som passede perfekt til mit første par øreringe, da det er en af min absolut yndlingsfarver. Det er faktisk utrolig simpelt at lave disse øreringe. Alt man skal bruge er en saks, noget pap, tråd, ørebøjler og O-ringe (jeg har brugt splitringe til mine).
PS. Hvis I skulle være interesserede i en DIY guide på Youtube må I endelig sige til. Jeg laver gerne en video, hvor jeg viser, hvordan jeg laver dem, men ellers kan I bare søge på Youtube med ordene “DIY tassel earrings”. I kan både lave dem med tråd som dem jeg har lavet her, men man kan også vælge den mere avancerede udgave med perler. Det tager dog en del længere tid og kræver derfor en god portion tålmodighed. Jeg regner med selv at prøve kræfter med perle-udgaven snart.