En snak om skønhed & urealistiske idealer

Da man var lille, tænkte man nok ikke så meget over, HVORFOR man beundrede Barbie og alle de smukke eventyrprinsesser så meget, og hvad de i grunden stod for. Jeg kan da huske, at jeg selv var vildt fascineret af den eventyrlige prinsesse-verden og elskede at klæde mig ud i fine kjoler og smykker og lege, at jeg selv var en prinsesse. Men som voksen bliver man jo lidt mere kritisk og begynder at stille spørgsmålstegn ved det realistiske i de her eventyr.

De fleste har det nok med at sige, at eventyrene og de figurer, som vi så beundringsværdigt har betragtet som små, blot er fantasier. Men er det nu også sandt? Se bare på det samfund, vi lever i i dag. Vi lever jo mere eller mindre i en verden, hvor skønhed dyrkes mere end nogensinde før, og vi overfaldes dagligt med informationer, billeder og indtryk, som altså langt fra kan siges at lægge afstand til det her lidt urealistiske syn på skønhed.

I virkeligheden stopper vi nok aldrig med at dyrke illusionen fra eventyrerne og beundringen af de smukke skønheder, som figurerer heri. Prinsesserne fra eventyrerne erstattes blot senere i livet af nye og mere realistiske figurer – fra den virkelige verden. Faktisk vil jeg mene, at de skønhedsidealer, vi har som voksne, er værre end de fine, uskyldige dukker, vi legede med som børn, fordi de netop er “rigtige” personer, som dermed får det til at fremstå mere realistisk. Og vi påvirkes til at tro, at man kun kan være smuk, hvis man ligner de kendte skuespillere, modeller og sangere, som vi møder på tv og i bladene.

Faktisk kommer det jo nærmest endnu tættere på, når vi i dag på sociale medier som fx Instagram kan sammenligne os med helt almindelige mennesker som os selv. Det er der jo i og for sig heller intet galt i. Problemet er bare, at de fleste går så meget op i fremstå så PERFEKTE som muligt, at selv dette går hen og bliver en smule urealistisk. Jeg indrømmer da gerne selv, at jeg går meget op i at bruge de pæneste billeder og bruge det helt rigtigt filter, som får mig til at se bedst muligt ud. Man vil jo gerne tro på, at man er lige så pæn som alle de smukke kvinder, der fremstilles som idealer i medierne.

Hvilken betydning har alt dette for den måde, vi ser os selv på i dag? Hvis man spørger mig, tror jeg helt klart, at det har en indflydelse på vores selvopfattelse. Jeg tror, at vi alle som mennesker kan føle os usikre engang imellem, og det er uanset, hvordan vi selv eller vores liv ser ud. Det ligger på en eller anden måde i vores gener at føle usikkerhed, og når vi så oven i købet dagligt konfronteres med andre personer og lukkes indenfor i deres verden, kan man nemt komme til at føle det som om, at andre har et bedre og mere spændende liv end det, vi selv lever.

På trods af at vi lever i en meget udseende-fikseret og “se hvad de andre har” verden, prøver mange at sætte fokus på, at det er den indre skønhed, der tæller. Det er ikke nok bare at være smuk udenpå  – man skal også have en smuk personlighed. Og det kan godt efterlade en del tvivl hos mange, heriblandt mig selv, for hvordan skal vi så forstå skønhed? Når der er så meget fokus på det udseendet og det ydre, og folk samtidig påstår, at det er den indre skønhed, der tæller, kan man altså let gå hen og blive forvirret.

Jeg synes personligt ikke, at der er nogen entydig måde at definere skønhed på. Skønhed er for mig et bredt begreb, der dækker over både den indre og den ydre del. Man kan sagtens være smuk udenpå og samtidig have den mest kedelige personlighed og omvendt. I min verden er der dog ikke nogen, der ligefrem er grimme. Og man kan sagtens være smuk uden at være det på den klassiske måde. Ofte er det bare sidstnævnte, der fremstilles i medierne. Derfor er det også klart, at det kan rokke lidt ved ens selvtillid, når man hele tiden bliver stillet over for en masse personer i medierne, som nærmest har et fejlfrit udseende.

Hvad er så min konklusion på det hele? I sidste ende ER det jo det indre, der tæller mest, men det betyder heller ikke for mig, at man overhovedet ikke behøver gøre noget ud af sig selv. Skønhed har også noget at gøre med fremtoning. Og hvis man har godt med, hvordan man ser ud, kan det samtidig smitte positivt af på, hvordan man har det indeni og omvendt.

Jeg synes virkelig, man skal bestræbe sig efter at være sin egen version af smuk. Man må gerne gøre noget ud af sig selv for at fremstå pæn og nydelig udadtil, men det vigtigste er de indre værdier, herunder fx om man er et godt og kærligt menneske over for andre. For mig er det i hvert fald noget af det SMUKKESTE, der findes.

BE YOUR OWN KIND OF BEAUTIFUL♡

Min vigtigste pointe er, at man skal turde tro på sig selv og lade være med at sammenligne sig for meget med andre mennesker. Vi er alle prinsesser – på vores helt egen måde. Og selvom vi er forskellige – både hvad angår udseende og personlighed – så handler det om at udnytte og sætte pris på de ting, der gør, at lige netop DU er smuk♡