Det er vigtigt med mig-tid
Noget af det, jeg virkelig elsker, er, at kunne sidde og NYDE min morgenmad, mens jeg læser blogs, lytter til podcasts eller lignende. Det er ren MIG-tid. Sådanne stunder i løbet dagen er vigtige – for os alle. Men det er ikke nemt, hvis man har en travl hverdag, hvor der er masser af gøremål og et arbejde, der skal passes.
Siden jeg er startet i praktik, har jeg haft svært ved at sætte mig ned og nyde min mad om morgenen, som jeg ellers plejer. Typisk møder jeg kl. 8 og skal hjemmefra omkring 07.20, hvilket betyder, at jeg skal monster tidligt op, hvis jeg vil have ordentligt tid til at NYDE mine morgener. Jeg sørger stadig for de fleste dage at lave et sundt og nærende måltid mad til mig selv, men jeg sidder ikke ned på samme måde og nyder det.
I stedet prøver jeg så vidt muligt at sætte tid af senere på dagen til at gøre nogle af de ting, der er vigtige og giver mig energi og glæde i hverdagen. Heldigvis for mig får jeg også nogle af disse “behov” stillet gennem praktikken, da jeg mærker en stor glæde ved at omgås både eleverne og de andre lærere og kunne hjælpe dér, hvor jeg kan. Men derfor mener jeg nu stadig, at MIG-tid er vigtigt.
Nedenfor har jeg lavet en liste over nogle af de ting, jeg gør, når jeg er alene, og som giver mig det største udbytte i form af velvære, og som er med til at gøre, at jeg undgår at brænde ud og køre træt i hverdagen:
– Bloggen: jeg nyder at skrive
– Ligge i sengen og lytte til podcasts
– Krops- og ansigtspleje
– Eksperimentere i køkkenet
– Læse bøger og blogs
– Træning
– At se serier/film
– Tage billeder
Hvad gør I, når I skal koble af fra det hele?