Tilbage til singlelivet

Ja, som overskriften ret direkte antyder, så er jeg blevet single igen… Efter mit nok længste seriøse forhold nogensinde – lidt over et halvt år (flot Louise!)

Jeg tænker ikke, det er noget, jeg behøver gå i detaljer omkring andet end sige, at vi var enige om beslutningen. For i virkeligheden er det simpelthen det bedste – for os begge. Jeg føler mig dog heldig at have tilbragt en masse virkelig lækre stunder og have samlet en masse gode oplevelser til mindebogen. Og vigtigst af alt, så går vi fra det med venskabet og den gode tone i behold.

Nogle gange går det desværre bare sådan. Og ja, det er hårdt.. Og ja, det kommer til at tage lidt tid at komme ovenpå igen. Og nu skal jeg jo dælme dytme til at vænne mig til singlelivet igen. Jeg har dog lovet mig selv ikke at opsøge noget lige nu. Jeg har brug for at være selv, fokusere på behandling, mine veninder, træning og på alt det, der “løfter mig op”.

Jeg er fortrøstningfuld, forhåbningsfuld og generelt bare optimistisk – ting jeg for en måned siden i hvert fald slet ikke var. Ikke fordi det at være i et forhold afholdte mig fra at være det, men jeg tror nu, det er godt, at jeg får tid til at fokusere 100 % på at tackle de ting, jeg aktuelt kæmper med og ikke skulle gå og have dårlig samvittighed over ikke at kunne være den kæreste, som jeg allerhelst vil være.

Kærlige hilsener herfra♡