Lørdagstanker om at leve i nuet

Min lørdag morgen starter ud med en kop kaffe i sengen, lidt læsning og en hel masse tanker…

Jeg føler, at mit liv er på standby i øjeblikket. Jeg føler mig låst fast – både fysisk og mentalt. Jeg ved faktisk ikke rigtigt, hvordan jeg skal komme ud over det. Og alligevel… ja alligevel er jeg faktisk optimistisk.

For selvom alting står stille lige nu, vil de jo ikke blive ved med at gøre det. Det her er kun en periode – og ligesom alt andet vil den passere. Og jeg har en eller anden besynderlig, men rart klar fornemmelse af, at jeg snart vil bevæge mig fremad.

Én ulykke kommer sjældent alene. Og lige nu står jeg et sted i mit liv, hvor flere svære ting rammer på én gang. Men jeg vælger at tro på, at jeg er stærk nok til at klare det. Jeg vælger at tro på, at de seneste mange års hårde arbejde ikke har været spildt. At der er en mening i de valg, jeg  har taget, og i at jeg har måttet kæmpe lidt ekstra hårdt de seneste år.

Det allervigtiste jeg har lært af denne proces indtil nu må være, at det ikke nytter noget hverken at se for langt tilbage eller for langt frem. Vi kan lære af vores fejltrin, men vi bør ikke dvæle i dem. Vi bør heller ikke fokusere for meget på, hvad der venter og bekymre os forud. Det bedste, vi kan gøre for os selv er at tænke på det, der er NU. Få det bedste ud af dagen, af din NUTID.

Selvfølgelig kan det være en god idé at arbejde sig hen imod nogle mål, men de skal ikke være vores eneste øjemål. Vejen til målet er mindst lige så værdifuld, og den tid vi har, har vi altså kun i nuet.

I dag vil jeg gøre mit allerbedste for at NYDE mit nu, og jeg tror bestemt ikke, det bliver noget problem, for dagen byder på de hyggeligste planer med lidt forberedelser og praktiske gøremål, inden 2 skønne veninder kommer til middag i aften.