Hverdagsliv,  Kærlighed/parforhold

Hovsa… det var ikke planlagt

Det var slet ikke meningen, jeg skulle til udlandet på ferie denne sommer… men det ændrede sig pludseligt i går, da jeg “kom til” at bestille en uges ferie til Gran Canaria i begyndelsen af juni måned… Jeg har derfor en pænt god grund til at glæde mig! Og det gør jeg VIRKELIG også!

Glæden over at skulle afsted føles nærmest endnu større nu, hvor det egentlig slet ikke var planlagt. Og egentlig var jeg indstillet på at stille mig tilfreds med, hvad end vejret herhjemme kommer til at byde på. Men jeg må da indrømme, at jeg er ganske glad og lettet over at vide, at jeg da i det mindste kommer til at nyde en uge i solen. Det er desuden den perfekte mulighed for, at jeg kan få brugt den fine badedragt, som jeg købte på sidste års tur.

c0fe7125-9801-4ae3-8209-898f154adcc7

Og nårh ja, så må jeg hellere lige tilføje, at jeg jo ikke skal alene afsted på turen… Jeg skal nemlig ned og besøge mine forældre, som skal være afsted i hele 3 uger – OG så tager jeg også lige en anden særlig person med, som jeg jo altså ikke lige har omtalt på bloggen endnu. Men vores forhold udvikler sig egentlig ret seriøst for tiden, og nu har han altså indvilliget i at tilbringe en hel uge sammen med både jeg og mine forældre (vi skal dog bo i vores egen lejlighed).

Vi er blevet enige om, at det må være den store test, der afgør, om vi rent faktisk kan finde ud af at være kærester. Som han siger; nogen tager i IKEA, vi tager til Gran Canaria. Og hvem ville da ikke også meget hellere foretrække det sidste.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *