Personlig udvikling,  Skønhed/mode

Din sande skønhed♡

2b3600e4-1c85-46d2-9e1b-af4929994980

Beauty, to me, is about being comfortable in your own skin. That, or a kick-ass red lipstick”…

Okay indrømmet… læbestift kan muligvis gøre, at man føler sig en tand ekstra “lækker”, men det kræver dælme mere arbejde at føle sig tilpas i sig selv end at bære rød læbestift. For skønhed omhandler SÅ meget mere, end det du viser udadtil. Sand skønhed ligger i det indre, men det afspejler sig også i det ydre.

For mig handler skønhed helt grundlæggende om at føle sig tilpas i eget skind… Føle sig god nok, dejlig, værdifuld og smuk, lige som man er. Og det ER du! Men hvis du ikke selv tror på det eller tør tillade dig at tænke gode ting om dig selv, bliver du det heller ikke. For hvad du tror om dig selv, bliver din virkelighed.

Dermed ikke sagt, at jeg var en “grim” person, da jeg ikke troede på mig selv og brugte de fleste af mine kræfter dagligt på at nedbryde og tænke negativt om mig selv. Men jeg brugte til gengæld også ufatteligt mange kræfter på at opretholde en vis facade udadtil. Og et eller andet sted følte jeg mig som en forræder. Som en løgner, der ikke viste sit sande jeg, og jeg var bestemt ikke glad indeni…

I dag tør jeg GODT tro på, at jeg ER noget. At jeg har værdi, at jeg er smuk og en god person – helt ind til det inderste. Jeg erkender, at jeg unik, og jeg har noget helt særligt at byde på… men samtidig er jeg jo ligesom alle andre. Jeg er hverken mere eller mindre – men jeg er MIG – og det er lige den person, jeg skal være.

Og denne erkendelse og accept betyder også, at jeg hviler meget mere i mig selv, og jeg godt tør være ærlig over for min omverden. Jeg skjuler mig ikke bag nogen facade (i hvert fald ikke over for dem jeg holder nær), for det er slet ikke nødvendigt. Det er spildte kræfter, som jeg meget hellere vil bruge på at være Louise og fokusere på alt det, som det indebærer – på både godt og ondt.

Og hvis JEG kan komme hertil, tror jeg dælme også andre kan♡ #nevergiveup♡#duerunikogværdifuld #ligesomduer

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *