Ikke som alle andre
Den anden dag faldt jeg over det her citat, som jeg simpelthen ikke kunne lade være med at smile af; I’m not everyone’s cup of tea… but I drink coffee so fuck them.
I virkeligheden er citatet jo MEGET sigende i forhold til netop noget, som jeg tror, RIGTIG mange unger piger kæmper med – inklusiv mig selv; nemlig behovet for at passe ind, gøre alt det “rigtige” og leve op til samfundet krav og skønhedsidealer.
Det, som især er problematisk herved, er jo sådan set, at man ender med ikke at kunne skelne mellem egne krav og andres krav. Det, som vi føler lægger et pres på os udefra, er i virkeligheden ofte et kæmpe pres, vi lægger på os selv. Jovist, der er som regel visse ting og beslutninger, som virker mest fornuftige og velovervejede, men vi har det bare med at glemme, at vi jo altså gerne må sætte os selv i første række.
Det allervigtigste er, at vi passer på os selv og primært gør ting af lyst i stedet for at være drevet af, hvad vi mener, vil falde i bedst jord hos andre. Vi tænker generelt ALT for meget over, hvad andre tænker og mener om os… Så meget at vi ofte faktisk slet ikke aner, hvem VI er og hvad VI vil… Og det gør det bestemt ikke nemmere at skulle tage beslutninger i en verden fyldt med uanede muligheder. Det kan jeg i hvert fald personligt bekræfte, eftersom jeg lige nu står i den svære situation at have fortrudt min uddannelse og nu skal beslutte, hvilken vej jeg så skal gå… For hvad er det i virkeligheden JEG vil??
Nu ved jeg godt, at jeg sidder her og siger VI, men i virkeligheden kan jeg jo kun tale 100 % for mig selv. Jeg oplever bare, at det enorme pres, som jeg i mange år lagde på mig selv – et pres om at skulle være dygtig i skolen, få gode karakterer og samtidig forsøge at være social, gå i det rigtige tøj og se godt ud – faktisk er et pres, som VIRKELIG mange andre også oplever. Heldigvis er det ikke alle, der takler det lige så dårligt som jeg selv og udvikler en alvorlig psykisk sygdom, men det betyder jo ikke, at der ikke er mange, der er negativt påvirkede af det, og at det påvirker deres glæde og livskvalitet i ekstrem grad.
Hvis nogen af jer følger med i det aktuelle program “De perfekte piger” på dr3 kan I nok ret tydeligt se, hvad jeg mener. Og de 4 piger, som deltager i programmet, er jo i virkeligheden bare repræsentanter for størstedelen af Danmarks unge befolkning. Det gør nærmest helt ondt at se, hvor meget de kæmper med at tro på dem selv og deres eget værd, og hvor megen energi og kræfter de lægger i at prøve at være det, som de mener, omverdenen forventer af dem.
I virkeligheden er vi jo alle unikke – der findes ingen derude præcist som dig, og det er faktisk en kæmpe styrke – selvom det ofte kan være svært at se. Det handler derfor om at bruge den bedst muligt. Igen kan jeg jo kun tale for mig selv, men jeg kan bare sige, at jeg aldrig har følt mig så tilpas i mig selv eller været mere glad indvendigt, som efter jeg er begyndt at sætte MINE behov først og gøre, som jeg lyster – uanset hvad jeg tænker andre mener om det. Bloggen her er et meget godt eksempel herpå.
Jeg ville da ikke fortsætte med at blogge, hvis jeg kun gjorde det for andres skyld. For ærligt, så får jeg jo INTET ud af det selv på den måde. Jeg gør det, fordi jeg ELSKER det. At skrive er en kæmpe passion for mig, og at jeg samtidig kan få lov at udfolde mine kreative og visuelle evner ved at være del af et bloggerfællesskab som dette er jo bare et stort plus.
HUSK det: Du er unik! Stop med at se det som en begrænsning ved at gøre som alle andre og i stedet arbejd for at gøre det til din største styrke♡