Sæt pris på de små ting og lev i nuet ♡♡♡

I dag vil gerne rette fokus på dét der med lige at huske engang imellem at værdsætte de små ting i livet. Jeg synes nemlig selv ret hurtigt, at hverdagen kan gå hen og blive forhastet og triviel. Jeg har en tendens til bare at skøjte hen over dagene med et alt for stort fokus på alle de ting, der skal eller bør gøres og er ofte meget styret af lange huskelister. Selv på de dage, hvor jeg ikke har noget planlagt på forhånd og et eller andet sted også mærker en lyst til bare at slappe af og hygge mig derhjemme, ender jeg ofte med at rende rundt og ordne alt muligt eller lave en eller anden aftale, fordi jeg har så afsindigt dårlig samvittighed over aldrig mere at have tid til at ses med mine veninder.

I det hele taget er det ret sjældent efterhånden, at jeg kan finde roen i mig selv til at sidde ned og fx se et afsnit serie, fordi jeg får dårlig samvittighed af at tænke på alle de ting, jeg burde lave… Dermed ikke sagt at jeg aldrig hviler mig. Jeg får mig ofte – helst hver dag – en eftermiddagslur eller bruger en times tid i sengen, hvor jeg ligger med min computer. Problemet er bare, at min hjerne aldrig står stille (og det er altså IKKE for blære mig! wink). Ofte ligger jeg i virkeligheden bare og tilføjer ekstra punkter til min liste, fordi det er, når jeg slapper af, at min hjerne lader til at arbejde allerhårdest og kommer på tusindvis af idéer og forslag til, hvad jeg kan gå i færd med, når min såkaldte “afslapningstid” er forbi.

Det er, som om jeg lider en eller anden konstant præstations-søgen, som simpelthen ikke tillader mig at slappe af og Gud-forbyde-det rent faktisk få held med at tømme mit hoved for tanker og planer. Okay, det er faktisk ikke engang løgn, eftersom lige netop dét er en af hovedessenserne i min diagnose – MEN jeg tror nu langt fra jeg er helt alene om at have det sådan.

Vi har jo alle en hverdag, hvor mange ting skal passes og nås, og det KAN være svært lige at stoppe op og tænke over nogle af de små forbigånde øjebkikke, man oplever, som rent faktisk HAR en større betydning. Og hvor mange gør i virkeligheden også det? Det er jo ikke, fordi man pludselig stopper op midt i en handling og tænker over, hvor glad man er for at være i live i præcist det øjeblik. Okay, det kan da godt være, at nogle mennesker gør det, men for mit vedkommende er det kun i de allersjældneste øjeblikke, jeg mærker en glæde så enorm, at denne tanke overhovedet opstår.

De to opfordringer i overskriften kunne ikke være meget mere kliché. Men det er jo for dælen da rigtigt! Vi SKAL huske at sætte pris på de små ting og leve i nuet. Det er nu, vi er her. Det er nu, vi lever. Og det er ikke, fordi vi hele tiden skal stoppe op og bruge 10 minutter på en indre takketale til Gud eller hvem end vi nu har lyst til at takke for vores liv, og de gode ting, vi har. Det handler egentlig bare lidt om at skærpe sit mindset til at lægge mere mærke til nogle af de ting, der sker i nuet og VIRKELIG mærke det, når noget føles godt. For bare ved at have sin opmærksomhed mere skærpet mod disse ting, tror jeg også automatisk, det bliver nemmere at MÆRKE, når noget føles godt. Men hvis vi hele tiden er styret af en samvittighedsfuld indre stemme og lange-to-lister og dermed hele tiden mentalt befinder os i fremtiden, kan det altså ikke lade sig gøre…

Det var lidt af mine dybere tanker på denne godt nok lidt kedelige grå fredag (i hvert fald hvad vejret angår) – og jeg må da også indrømme, at det indeni også godt kan føles lidt gråt lige nu. Jeg har en træls opgave hængende over hovedet til på mandag, så det kan godt være lidt svært at finde begejstringen og glæden frem i dette øjeblik. Men fx lige nu hvor jeg sidder med en kop kaffe og filosoferer en smule over dette indlæg – ja det er jo faktisk netop et af de øjeblikke, der bør sprøjtes glimmer på (som kære Hella så fint beskriver det).

Jeg håber, du får en skøn weekend med masser af strålende glimmer-øjeblikke♡