Skønhed/mode

Til den trætte hud

Jeg er blevet kæmpe fan af Rituals’ hud- og makeup-produkter. Et af de seneste produkter til min samlig er Glow masken, som er super god til at give fornyet energi til en ellers træt hud. Jeg fik den til jul af mine søde svigerforældre og har brugt den jævnligt siden. Når jeg synes min hud føles lidt for kedelig og træt, påfører jeg denne, hvorefter min hud føles mere frisk, og jeg synes også godt, at man kan fornemme en anelse mere glød i huden, hvilket jævnfør navnet også er et af maskens primære formål.

Masken indeholder hellig lotus og safranblomst, og den virker eksfolierende på huden. Hvorvidt den gør noget godt for den urene hud er svært at svare på, og da det heller ikke er en del af produktbeskrivelsen, er dette selvfølgelig heller ikke noget, man bør forvente. Personligt synes jeg dog masken er et godt supplement til de produkter, jeg bruger mod urenheder, fordi disse ofte kan være lidt skrappe for huden. Og denne maske er rigtig god til at få min hud til at “stresse af”. Den føles i hvert fald super dejlig, kølende og afslappende på huden.

Har du prøvet nogle af Rituals’ hudprodukter, og hvad er dine erfaringer med dem?

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *