Update – Jeg er blevet mor♡

Ja så sidder jeg her, med en baby på den ene arm, og skriver mit første indlæg som mor med den anden. Lige siden fødslen har jeg haft lyst til at skrive et indlæg for at dele denne ubeskrivelige glæde med jer, men som nybagt mor har jeg måttet erfare, at dét med planlægning og tid for det meste eksisterer på en anden planet. Derfor må jeg hellere bare springe direkte ud i det.

Lørdag den 21. december 2019 kl. 22.40 kom vores lille Ellie til verden med en dejlig størrelse på 3190 gram og 50 cm, de lækreste runde kinder og masser af hår. Hun valgte at dukke op 15 dage før termin og nåede dermed ud i tide til at fejre vores første jul sammen. Selvom det ikke ligefrem var “planen”, at hun skulle komme så tidligt, føltes det som det eneste rigtige, da hun først var her.

Efter en lidt turbulent start med 2 indlæggelser i løbet af julen, nåede vi endelig hjem og fik startet vores nye liv som en familie på 4 op (N’s datter fra et tidligere forhold tæller selvfølgelig også med, selvom vi jo ikke har hende på fuld tid).

At være blevet mor er både MEGA fantastisk og SKIDE hamrende hårdt på én og samme tid!      …SKIDE er det helt rigtige ord at bruge, for hold nu fast, hvor hun skider meget!… Og spiser! Og skriger – højt! (gerne om natten, hvor hun synes, det er pissesjovt at holde sin mor vågen).

Dagene går med at amme i timevis og skifte bleer i mængder, der er næsten utænkelige. Og indimellem – når baby tillader det – får jeg lov at sove. Dog sjældent mere end 2 timer ad gangen. Der er dage/nætter, hvor jeg er så træt, at jeg ikke er i stand til at forme en sammenhængende sætning – i hvert fald ikke én, der giver mening. Og amningen bliver sommetider gjort med lukkede øjne og et hoved, der hviler op af væggen bag mig.

Aldrig har jeg været mere søvnberøvet og både fysisk og mentalt ude af balance, og alligevel føles det som om livet har fået fornyet energi og er mere meningsfuldt end nogensinde før. Når jeg kigger på min lille pige, smelter mit hjerte♡Jeg får lyst til at kysse hende uafbrudt, mens jeg begraver næsen i hendes silkebløde hår og indsnuser hendes fortryllende babyduft. Et liv uden hende er fuldstændig utænkeligt, jeg hverken vil eller kan eksistere uden hende.

Nu er hun allerede 2 måneder gammel, og det er helt vanvittigt, hvor MEGET, der er sket med hende på den korte tid. Efter hendes første besøg hos lægen forleden kan det konstateres, at hun er vokset med mere end 2 kilo siden fødslen, hvor hun lå lige under gennemsnittet. Og nu ligger hun altså et godt stykke over (der må dælme være noget guf i min mælk!). Hun er desuden gået 2 tøjstørrelser op. Hendes kinder, som allerede ved fødslen var godt runde, har fået endnu mere fylde, og det samme gælder elastikkerne om arme og ben. For få dage siden smilede hun (bevidst) for første gang til mig, mens hun lå på puslebordet, og siden er det blevet til mange flere. Det smelter simpelthen mit moderhjerte hver evigt eneste gang!

Jeg fatter stadig ikke, at N og jeg har skabt hende sammen – vores lille vidunder. I mine øjne er hun intet mindre end perfekt, trods jeg aldrig har brudt mig om at bruge det udtryk. Hun er helt og aldeles lige, som hun skal være, og jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at følge hendes udvikling på tætteste hold de næste 9 måneder af min barsel og til at dele morlivets op- og nedture med jer her på bloggen.

Mit indhold kommer fortsat til at handle om alt, hvad der rører sig i mit liv, og hvad jeg interesserer mig for, hvilket selvfølgelig nu også indebærer lille Ellie. Og hvis I har lyst til også at følge med, så skal i være hjerteligt velkommen. De kærligste hilsner fra mor Loui♡