Når uddannelsen ikke er rigtig
Jeg husker stadig rusen – lettelsen over at være færdig. At træde ud af eksamenlokalet og vide, at nu var det overstået. Uddannelsen var i hus, og nu kunne de evige bekymringer om, hvorvidt jeg mon ville klare den, godt forsvinde. Jeg havde bevist, hvad jeg ønskede – at jeg trods hårde odds og en nærmest invaliderende sårbar psyke, godt kunne præstere og “blive noget til noget”.
Jeg var håbefuld omkring fremtiden. Jeg besluttede at læse videre – det måtte være det rigtige at gøre… Jeg flyttede til en ny by, startede op på studiet, fik job ved siden af i en butik, og tingene kørte egentlig – udefra set. Men jeg oplevede hurtigt, hvordan presset føltes nærmest klaustrofobisk og kvælende. Jeg kunne ikke samle mig om lektierne, kunne ikke engang læse og forstå en hel sætning. Jeg oplevede en enorm frustration og angst over ikke at kunne præstere, og til sidst endte jeg med at droppe ud.
Jeg flyttede tilbage, hvor jeg var flyttet fra knap et halvt år tidligere, og fik et nyt job som servicemedarbejder. Men endnu engang gik det det galt. Jeg havde viljen – lysten til at bevise at jeg kunne klare at varetage et job – men jeg kunne simpelthen ikke. Jeg var brændt ud.
Pludselig stod jeg stille, kunne ikke engang overskue at stå op eller tage et bad. Før havde verden virket så fuld af og muligheder. Men nu virkede det altsammen håbløst. Jeg kunne slet ikke mærke mig selv eller føle nogen glæde eller passion over noget. Hvad havde jeg overhovedet lyst til? Og en ubehagelig tanke pressede sig på: havde jeg måske taget det helt forkerte valg?
Der er gået et år – et år hvor jeg har stået fuldstændigt stille. Og alligevel er der noget, der føles anderledes. For jeg mærker en ukendt men rar fornemmelse inden i. En fornemmelse af ro, afslappethed og ACCEPT. Det er naturligvis træls, når man har kæmpet hårdt for at opnå noget, som bagefter viser sig at være “forkert”. Men jeg tror i grunden ikke på, at der findes “forkerte valg”, så længe man lærer af dem og bruger dem til netop at guide sig i en anden og mere rigtig retning. For så har det jo på sin måde faktisk netop været det rigtige valg alligevel.
For mig har vejen gennem uddannelssystemet gjort mig en hel del klogere på mig selv, da det har givet mig en forståelse af, både hvad jeg er i stand til rent fagligt, men også hvilke personliger styrker og begrænsninger jeg har. Og den viden kan jeg helt sikkert bruge fremadrettet – uanset om jeg vælger at starte forfra på skolebænken, om jeg bygger videre på den uddannelse, jeg allerede har taget, eller går ud og søger jobs med den viden og erfaring jeg har nu.
Jeg oplever faktisk, at rigtig mange er i tvivl, når det kommer til at skulle vælge retning i forhold til uddannelse og fremtid. Og det kan da være enormt angstprovokerende at vide, at det valg, man tager, kommer til at få indflydelse på resten af ens liv. For hvordan ved man, at det valg man tager, er det rigtige? Det svar tror jeg desværre kun man selv kan finde – hvis det overhovedet er muligt. For jeg er ikke sikker på, det nogensinde er muligt at undersøge rigtigheden af ens valg. Kun at mærke efter om det føles meningsfuldt og givende for DIG, og om det passer til hvor du er i dit liv på det pågældende tidspunkt. For jeg tror også på, svaret kan ændre sig i takt med, at man blive ældre og flytter fokus på nogle andre interesser eller værdier end tidligere.
Lige nu er jeg i hvert fald fortrøsningfuld og forsøger at fremhæve det positive i den situation, jeg står i. Og selvom jeg står stille rent job- og uddannelsesmæssigt, er det måske netop det, jeg har brug for til at mærke efter i mig selv, så mit næste valg bliver taget ud fra en mavefornemmelse og fra hjertet frem for tanken om, hvad der er mest fornuftigt i forhold til mine tidligere valg.
Du skal have hjertet med i det, du vælger. Og det er ikke et valg, der skal forhastes eller tages ud fra tanken om, hvad samfundet eller omverdenen mener. Selvfølgelig kan det være en god idé også at tage højde for visse ydre forhold, da der kan være en vis fornuft i at have fokus på fakta såsom økonomi og job- eller efteruddannelsesmulighederne. Men det er altså ikke udelukkende dét, der skal afgøre din beslutning. Sidst men ikke mindst er det SÅ vigtigt ikke at lade sig bremse af usikkerheden for, om man nu vil kunne klare det. For hvis det er noget, man brænder for, så skal man også nok klare sig igennem de svære udfordringer, der hører med.
Det handler om, hvad der føles rigtigt for DIG!♡