Perfektionisme når det er værst

I aften ruller sidste afsnit af DR3’s programserie “De perfekte piger” over skærmen. Her kommer vi helt tæt ind under huden på 4 unge piger, der alle kæmper med ekstremt lavt selvværd og angst for ikke at kunne leve op til samfundets idealer om præstationer og skønhed.

I virkeligheden afspejler serien en masse problematikker, som MANGE unge kæmper med – inklusiv mig selv. Jeg kan nikke genkendende til SÅ mange af de usikkerheder og svære tanker omkring dem selv og deres eget værd, som pigerne oplever. Tanker, som desværre hindrer dem i at føle sig tilpas i dem selv og deres kroppe, og i det hele taget er en hæmsko for dem i at udnytte deres fulde og fantastiske potentiale.

Noget af det, som pigerne især kæmper med, er deres ekstreme behov for at kontrollere og afspejle et perfekt billede udadtil, mens de i virkeligheden faktisk har nogle svære tanker om dem selv indeni. Og ved at gå i det rigtige tøj, få høje karakterer og gøre alle de “rigtige” ting udadtil forsøger de at dulme de her svære følelser, som i virkeligheden bare vokser sig større, fordi det handler om noget helt andet og dybereliggende.

Så i stedet for at få det bedre, får pigerne det faktisk bare værre med dem selv i takt med, at de ikke føler, de kan leve op til de krav, som de oplever fra deres omverden, og som de samtidig opsætter for dem selv, fordi de tror, at de er afgørende for, at de kan tillade sig at have det godt.

Jeg har selv arbejdet rigtig meget med mine egne tanker i forhold til mig selv og udfordret mig selv, fordi det har været nødvendigt for, at jeg kunne bryde op med det selvsaboterende mønster, jeg var fastlåst i – lidt ligesom pigerne gør i programmet, hvor de hver uge skal give sig selv en udfordring for at modstille sig deres behov for kontrol og perfektionisme og ekstreme krav til sig selv.

Jeg er vildt imponeret over den udvikling pigerne hver især gennemgår, og jeg tror altså (desværre), at RIGTIG mange andre kan spejle sig i disse udfordringer og tage ved lære af de ting, som pigerne opdager om dem selv og deres omverden gennem programmerne.

Men præcist derfor er jeg også vildt glad over, at DR3 har valgt at sætte tage dette svære emne op… For det giver først og fremmest et virkelig godt indblik i, hvordan vi – hvis vi ikke gør noget for at stoppe det – kan gå og bilde os selv en masse ting ind og forsøge at leve op til en masse krav, som i virkeligheden er nogle vi selv har skabt frem for nogle, vi rent faktisk SKAL eller BØR leve op til.

Det handler, som pigerne også opdager, rigtig meget om at finde en balance i sig selv og lære, hvad der gavner DIG og IKKE gavner dig i forhold til at få det bedst muligt med dig selv og menneskerne omkring dig – UDEN hele tiden at skulle opstille en facade udadtil.

Som skønne Amalie siger i aftenens afsnit:

“Jeg føler mig som Amalie i mange flere aspekter af hverdagen, end jeg gjorde før, hvor jeg kun var den rigtige Amalie, når jeg sad på mit værelse helt alene og følte mig meget ensom med mig. Og jeg kan huske, at jeg altid var nødt til at “lade som om”. Alt det jeg var og gjorde var noget, jeg LOD som om. Og så var der noget inde bag ved, som var den rigtige mig, som jeg ikke rigtigt turde at lade komme frem. 

Jeg tror virkelig, man ender med at blive syg af det, hvis man bliver ved med at prøve at efterleve et eller andet sindssygt mål, som man i virkeligheden har sat for sig selv, men man bilder sig selv ind, at det er andres.”

Hvis du endnu ikke har set programmerne, vil jeg stærkt anbefale dig at gå ind og se dem på DR’s hjemmeside.

♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡