Farvel spiseforstyrrelse!

Kære spiseforstyrrelse,

Jeg vælger i dag at slå en streg i sandet mellem dig og mig. Jeg ved, du har en masse planer med mig, og du forsøger ivrigt at få mig til at stoppe med at spise. Du fortæller mig, at det er den eneste rigtige vej. Men jeg er nødt til at sige stop. Jeg har arbejdet så hårdt for det her, og jeg har ikke tænkt mig at lade tingene vende. Ikke nu, hvor jeg er kommet så langt. Så modsat dine planer har jeg tænkt mig at blive ved med at spise og drikke og gøre folk glade. Inklusiv mig selv.

Du griner af mig, håner mig, fordi jeg giver “slip” på kontrollen så hurtigt, efter jeg har fået den genetableret. Men jeg tror, det bedste jeg kan gøre, er at grine igen. Ved at vælge at spise og leve livet, er det jo faktisk mig, der tager kontrollen i egen hånd. Jeg vælger at holde fast i mit løfte til mig selv om ikke at falde tilbage i spiseforstyrrelsen igen, for jeg ved, at det er det rigtige at gøre.

Tag dig sammen, siger du til mig. Ja, det ved jeg godt! Jeg ved udmærket, at jeg skal tage mig sammen. At jeg skal begynde at leve mit liv ordentligt. Men det betyder altså, at du ikke længere skal være en del af det. Det er på tide, at jeg giver slip på dig. Helt slip. Så derfor siger jeg farvel nu. Jeg håber aldrig, vi mødes igen, og hvis vi gør, er det vist godt, at jeg er så viljestærk. Og nu taler jeg altså ikke om den samme viljestyrke, som du tænker på. Den viljestyrke, som du fik mig til at bruge mod mig selv, så jeg tabte mig og blev svag og syg. Jeg taler om den viljestyrke, der giver mig modet til i dag at sige: skrid af helvedes til med dig! Forsvind langt væk og glem alt om dine endeløse planer og konstante meninger om, hvad jeg må spise, og hvor meget jeg skal veje for at have det godt. Jeg bestemmer selv, hvad der skal til, for at jeg har det godt. Og jeg kan sige med sikkerhed, at det ikke involverer dig. Så farvel! Og tak for alle de ting du lærte mig. Nu har jeg ikke brug for dig mere, og jeg vil sætte stor pris på, hvis du ville forsvinde helt.

Du vil sikkert med det samme gå ud finde en anden til at være offer for dine løgne og destruktive adfærd. Men jeg har så sandelig tænkt mig at gøre alt, hvad jeg kan for at lade folk vide, hvilken svindler du er. Jeg vil gøre alt i min magt for, at de næste ofrer, som du kaster dig over, hører om dine løgne og lærer for dem selv at indse, hvor meget mere værd, de er uden dig og din gennemskuelige falskhed. Du fortjener ingens hengivenhed og trofasthed. Du er alligevel aldrig tilfreds med, hvad man gør for dig. Du er selvisk og fortjener selv at mærke, hvordan det føles at blive destrueret. At blive revet så langt væk fra dig selv, at du ikke længere ved, hvem du er. Det er dig, der fortjener at dø – ikke mig!

Det kan godt være, jeg til tider vil savne dig, men jeg vil aldrig lade dig få magten igen. Du fortjener det ikke. Og jeg fortjener bedre. Så farvel anoreksi. Farvel bulimi. Farvel spiseforstyrrelse.

PS. Nu er det min tur til at grine af dig!

Skrevet september 2016