Stjernestunder
I går havde jeg hyggeaften med en veninde, og det var virkelig HYGGE i bedste forstand. Vi så film og spiste masser af lækker frugt med chokolade. Det var, hvad jeg vil kalde for en vaskeægte STJERNESTUND. De stunder, hvor man bare nyder livet og glæder sig over at være til. Dem forsøger jeg at fremskaffe flest muligt af for tiden, så jeg kan minde mig selv om, hvorfor jeg skal kæmpe for at få det bedre. Og det lykkedes bestemt i går. Når man blander film, frugt, chokolade, Verdi og en god veninder har man altså opskriften på en SKØN aften.
Generelt er det sådan, at mine stjernestunder forekommer oftest, når jeg er sammen med mennesker, som jeg holder særligt af. Men på det seneste er jeg faktisk også begyndt at kunne nyde stjernestunder helt for mig selv. Det kan for eksempel være en stjernestund for mig, når jeg ligger i sengen om morgenen og nyder stilheden omkring mig, eller det kan være, når jeg står i badet og nynner med på Rasmus Seebach sange. Det kan også være en tur i fitness.
Når først du begynder at blive mere bevidst om tingene omkring dig, og hvad de egentlig betyder for dig samt tillader dig at være i øjeblikket og bare NYDE det, så vil du helt sikkert komme til at opleve flere af disse stjernestunder. For ligesom med så meget andet kan vi træne vores mindset til at fokusere på det gode. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi kan undgå irritable stunder og svære episoder – men de kan gøre det nemmere for os at komme igennem disse tider.
Hvad er en stjernestund for dig? Er det typisk, når du er sammen med andre mennesker, eller kan du også nyde en stjernestund for dig selv? Jeg vil vildt gerne høre jeres input♡