Ugens madfavoritter #2
Ugen startede rasende godt ud med en lækker middag bestående af nudler, kylling og grøntsager i tikka masala sauce og iskolde Crabbies. Selvom det er mandag, må man gerne hygge sig lidt. #slutmedforbudt
Som jeg skrev i mit indlæg i mandags, så har jeg denne uge forsøgt mig med chiagrød som noget helt nyt for mig. Det er lykkedes meget godt indtil videre, og jeg har helt klart tænkt mig at eksperimentere med flere forskellige varianter fremover.
Denne uge har jeg spist en del avocado og hytteost til frokost. Og så er jeg blev ret glad for Urtekrams chia butter og bruger den som smørelse på både riskiks og rugbrød med bananer eller avocado og hytteost ovenpå.
Torsdag morgen eksperimenterede jeg igen med morgenmaden – denne gang blev det til en super lækker portion bananpandekager med proteinpulver. Det blev en kæmpe succes, så dem vil jeg helt sikkert lave igen!
Torsdag aften havde jeg en god ven på besøg. Middagen bestod af en velsmagende ret med kalkun i en sauce af kokosmælk og sød chili med grøntsager, ris og salat til. Til dessert lavede jeg en rigtig sommerdessert, nemlig jordbærmousse (find opskriften her).