En helt særlig dag♡

I dag for præcis 2 måneder siden holdt vi barnedåb for Ellie. Det var en ganske særlig dag for vores lille familie med gode minder at se tilbage på. Men grundet omstændighederne, som jeg skrev lidt om i forrige indlæg, så har jeg simpelthen ikke fået delt billederne med jer fra den skønne dag.

Selve dåben fandt sted i vores lokale kirke, mens resten af festlighederne foregik hjemme hos os selv. Pga. Corona og forsamlingsforbuddet, som på dette tidspunkt lød på max 10 personer kunne vi ikke holde den fest, vi oprindeligt havde tiltænkt, med mere end 50 gæster. Derfor endte det med kun at blive den nærmeste familie, så vi kunne holde festen i eget hjem.


Ellie tog det virkelig pænt i kirken. Da præsten hældte vand på hendes hoved var hun mere optaget af selv at røre ved vandet i døbefonten, at hun nærmest ikke ænsede det. Og bagefter faldt hun i søvn i mine arme og sov resten af højtideligeden. Da gudtjenesten var ovre, fik vi skudt en masse billeder af Ellie sammen med os, hendes bedsteforældre og faddere (Niels’ og mine søstre).


Se lige de to altså😍 Lærke er simpelthen den absolut bedste storesøster for Ellie – hun er så meget mere, end vi overhovedet havde turdet håbe på. Og Ellie så simpelthen bedårende ud i sin dåbskjole, som jeg fik syet hos en lokal syerske ud af min egen konfirmationskjole. Jeg ønskede ikke en gigalang én af slagsen, så jeg fik syersken til at lave den i en lidt kortere model, end man ser de fleste dåbskjoler. Og til sløjfen valgte jeg en støvet mørkelilla farve.


Hvad angår mig selv havde jeg valgt en hvid bluse med flæser og en lyslilla nederdel i silkelignende stof, og håret blev stylet med bløde krøller med glattejernet. Jeg var lykkelig over, at det lykkedes mig at få styr på både håret og tøjet til festen. For at det ikke skal være løgn stod jeg i den værst tænkelige hårkrise blot få dage før dåben. Jeg havde nemlig besluttet mig at forkæle mig med en stor omgang hos frisøren – noget jeg havde set frem til siden graviditeten. Men det endte med en total misfarvning af mit hår hos en tydeligvis overbooket frisør, der heller ikke havde den fornødne tid til at rette op på det efterfølgende (se billederne her). Til mit store held fandt jeg en frisør i Esbjerg, som havde tiden og ressourcerne til at hjælpe mig ud af krisen, og jeg endte med et rigtig flot og tilfredsstillende resultat.



Da vi var færdige i kirken tog vi hjem til os selv, hvor vi dagen forinden havde pyntet flot op med balloner og borddækning. Det meste af festpynten var bestilt på festissimo. Jeg havde købt MASSEVIS af balloner i rosa og guld nuancer, de fleste af dem fyldt op med helium (købt i Bauhaus), og inde i stuen ved buffetbordet og gavebordet hang Ellies navn skrevet med balloner i rosaguld på væggen. På væggen over gavebordet hang desuden en masse små billeder af Ellie fast med klemmer i en lang snor… alt sammen købt på festissimo.

Som et godt råd kan jeg klart anbefale at købe noget såkaldt Hi Float til at fylde i ballonerne, der skal helium i (dog ikke folieballoner), således at de holder sig svævende i meget længere tid end de normale 5-6 timer for en almindelig latexballon. Vi var heldige at kunne låne noget fra en nabo, hvilket betød, at vi uden problemer kunne fylde ballonerne op og pynte op til festen dagen forinden. Ballonerne svævede fint igennem hele festen og mange af dem faktisk flere dage efterfølgende.

Til borddækningen havde jeg af vores nabo lånt noget rigtig fint service i mørkegrå og guld, så det matchede ind i det farvetema, jeg havde valgt til pynten, nemlig rosa, lilla og guldnuancer.  Selve bordpynten bestod af tyl, guldkonfetti, en blanding af lilla og rosafarvede servietter med guldprikker samt i2 glasvaser med de fineste evighedsbuketter, som blev købt og bundet hos Skads blomster. Bordkortene med billeder af Ellie er købt hjem fra smartphoto, hvor jeg også købte invitationerne til barnedåben.

Maden bestilte vi udefra, så vi ikke skulle stå med en masse tilberedning selv. Vi bestilte en lækker brunchmenu fra Brorsonsminde i Ribe, og vi var fuldt tilfredse med både kvaliteten og mængden af maden. Der var RIGELIGT til overs, men vi havde også bestilte til 19 personer, hvilket vi var – INKLUSIV 3 børn OG Ellie, som jo altså intet af det spiste… men hellere være på den sikre side. Og det var heller ikke værst med en lækker omgang rester af både brød, laks, tærte og kyllingesalat. Vi frøs noget af det ned efterfølgende, og det er ikke mere end et par uger siden vi spiste de sidste rester af tærten.


Ellie fik de fineste gaver, heriblandt bObles Donut, trunki kuffert, en natlampe, en kommode til værelset, en halskæde og et armbånd med plads til indgravering. Af os fik hun sin første billedbog, som jeg selv har designet med tekst og billeder fra hendes første måneder. Den er købt på smartphoto, ligesom flere andre items til dåben. Af kirken fik hun desuden sin første børnebibel.

Til eftermiddagskaffe var der kage, frugt og bægre med popcorn, hvilket var et hit hos børnene. Jeg havde bare bestilt nogle paptallerkner til kagen, så vi ikke skulle tænke på opvasken bagefter. Både tallerkner og popcornsbægre var fra festissimo. Kagen blev lavet af N’s kollega, og så tilføjede vi selv guldbogstaverne med Ellies navn, hvilket jeg synes var et rigtig fint touch til den. Det var en to-lags lagkage med hindbær- og chokolademousse overtrukket med lyserød marcipan, og den smagte virkelig lækkert.


Sidst på dagen lokkede jeg N til at tage nogle billeder af mig og Ellie. Det er ret sjældent, at jeg ellers er med på billeder, da det oftest er mig, der tager dem. Så derfor ville jeg gerne have taget nogle gode af mig og Ellie sammen. Jeg er virkelig glad for de billeder, der er kommet ud af det. Det er dejligt med nogle visuelle minder fra en dag, der uden tvivl vil blive gemt i hukommelsen – og i hjertet – som en ganske særlig dag♡

Familiehygge når det er bedst♡

Denne weekend har virkelig stået i familiehyggens tegn. Vi tog faktisk forskud på hyggen allerede i torsdags med en tur på Gelato Di Natura i Esbjerg (kan VIRKELIG anbefales!). Egentlig var det meningen, at N og hans datter skulle ud og hygge sig alene, fordi de ville købe fødselsdagsgave til mig (og det kan man jo beklage sig over…). Men jeg var ærlig talt en smule misundelig på dem. Heldigvis fandt vi en måde at kombinere deres gaveshopping og en hyggelig eftermiddag sammen alle 3.

Jeg selv havde været i skole og skulle ind til byen for at bytte en gave for min far og nogle bukser, jeg havde købt til L, og så fandt jeg pludselig en kjole, som mindede utrolig meget om én jeg havde kigget på til L, som hun kunne få på til sin farfars fødselsdag næste weekend. Han fylder nemlig 70 år og har inviteret en ordentlig flok gæster til fødselsdagsfest, så dér skal vi jo gerne stå skarpt alle sammen. Jeg ringede derfor til N og spurgte, om vi ikke kunne mødes for at se på kjolen til L, før de skulle videre og kigge på gave til mig, og så foreslag HAN, om vi ikke skulle tage på café og spise kage sammen. Jeg havde da selv tænkt tanken, men at han foreslog det helt af sig selv, var jo bare perfekt for mig.

Så vi mødtes til kjoleshopping og efterfølgende kage+is-spisning. Det var virkelig lækkert (som altid), og jeg gik bestemt derfra med min sukkertrang stillet, og en mave, der var for udspilet til, at jeg kan skyde skyldes på graviditeten alene.


Beklager hvis I er blevet helt lækkersultne af billederne, men det ER altså bare lækkerier, som er værd at vise frem. Og vi fortsatte herlighederne ved at spise hos mine forældre i deres sommerhus fredag aften og hos N’s forældre lørdag aften, hvorefter vi rundede weekenden af med en tur i biografen, herunder en KÆMPE spand popcorn, bland-selv-slik og så lige en gang hjemmelavede hotdogs til aftensmad.


Nu er vi vist efterhånden alle 3 godt mætte på både mad, snolder og råhygge og dermed forhåbentligt klar på at indtage en ny uge fra i morgen. Hvad har I spenderet weekenden på?♡

Her er mavsen♡

I mit seneste indlæg afslørede jeg den glædelige nyhed om min graviditet. Det er nu ved at være 2 måneder siden… Og som billedet nok med al tydelighed viser, ja så er der sket en del med mavsen siden da. Den vokser med rekordfart for tiden. Jeg er efterhånden vokset ud af alle mine bukser, og jeg ville da lyve, hvis jeg påstod, at det ikke generer mig det mindste. For selvfølgelig er det hårdt at se kiloene trænge sig på – særligt når man hele sit liv har tilhørt den slanke ende af skalaen og i en mangeårig periode ligefrem været undervægtig.

MEN… når det så er sagt, så ELSKER jeg samtidig, hvad den voksende mave indeholder. Jeg er så umådelig stolt af den lille pige, der gemmer sig under maveskindet, og jeg VED allerede nu, at hun bliver helt vidunderlig og uimodståelig. Hun er tilmed nået en størrelse, hvor jeg rent faktisk kan mærke, hvordan hun hver dag ligger og tumler rundt derinde, og følelsen er ubeskriveligt forunderlig og vidunderlig på samme tid. Det er ikke til at tro, at der rent faktisk gror et andet menneske inden i mig. Og så oven i købet et menneske, som er en kombination af mig og den mand, jeg elsker og ønsker at dele mit liv med. Jeg kan på ingen måde forestille mig, hvordan hun IKKE kan gå hen og være det sødeste og dejligste i hele verden♡

Ja, nu bliver det sgu lidt sukkersødt det hele. Men det skal der bestemt også være plads til! For nu er realiteten jo også, at jeg altså ER ovenud lykkelig ved tanken om, hvad der venter mig og N om 3,5  måned, når vores lille pige kommer til verden. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det også kommer til at blive hårdt, men med den kærlighed jeg allerede har for N, og den enorme tilknytning, jeg føler til bebsen indeni, er jeg ganske overbevist om, at jeg vil kæmpe med alt, hvad jeg har, for at få vores liv sammen til at fungere på bedste vis. Jeg kan ikke forestille mig noget andet, som kan være mere værd at kæmpe for.

Jeg skal være mor♡

Ja, den er god nok… du læste rigtigt. Jeg er ikke sikker på, jeg selv helt har fattet det, og jeg ved heller ikke, om det overhovedet er muligt, før man står med den lille nyfødte i sine arme. Men scanningsbillederne taler sit eget tydelige sprog. Jeg er gravid! Jeg skal være mor! Mig og N skal være forældre til vores første fælles barn♡

Vi var til kønscanning for en uge siden, hvor det viste sig, at vi venter en lille pige. Det er så sindssygt svært at forholde sig til, at der rent faktisk gror et andet liv inde i maven på mig, samtidig med at kroppen bobler af glæde, nervøsitet og spænding over det, der venter forude. Jeg føler en ubeskrivelig tilknytning til hende, på trods af at jeg ikke engang har hverken mødt eller overhovedet mærket hende endnu. Det hænger ikke helt sammen med, at jeg synes, det hele er meget svært at forholde sig til, men noget, som jeg virkelig har indset, efter jeg blev gravid, er netop, at dét at være gravid, er noget af det mest forunderlige, man kan opleve, og på trods af, at der ikke lader til at være nogen som helst mening i det, så giver det alligevel mere mening end NOGET andet, jeg har prøvet før i mit liv.

Dét, der startede som et møde mellem en littebitte sædcelle og en ægcelle inde i mig (ja, vi ved vist godt allesammen, at det altså er sådan, det foregår), er med ét gået hen og blevet det allervigtigste i mit liv. Mit vigtigste formål de næste 5 måneder, der er tilbage af min graviditet, er at passe på maven – at passe på hende. Hun er mit et og alt, og samtidig kan jeg slet ikke forstå, at hun overhovedet er der. Det er sgu da forunderligt♡

Da jeg for første gang hørte babyens (eller fostrets, som det jo altså stadig hedder) hjertelyd til en scanning, kom det fuldstændigt bag på mig, hvor voldsomt det lød, og hvor hurtigt sådant et lille hjerte kan slå. Men jeg fandt også hurtigt ud af, at lige netop dén lyd er noget af det mest rørende og beroligende, jeg nogensinde har hørt og formentlig vil komme til at høre. Den lille pige i min mave og hendes ve og vel betyder ALT for mig, og den lettelse, der breder sig i kroppen, når en jordemoder fortæller dig, at alt ser fint ud, og hun har det godt, er de bedste ord, man kan forestille sig at høre. Det er lige før, man helt glemmer de måneder med kvalme, forstoppelse og overdreven træthed, som “hun” har forårsaget op til nu…

At sige at min første tid som gravid har været uden nogen form for slinger i valsen, ville helt sikkert være at lyve. Jeg kan relatere MEGET til Sofie Lindes tanker og følelser, som hun beskriver dem i “Fårking Gravid”, som altså ikke ligefrem er en bog med fokus på graviditet som en særlig vidunderlig og rosenrød tid, som det ellers ofte bliver beskrevet af mange. For det kan virkelig være hårdt at være gravid – i hvert fald har det også været det for mig i 1. trimester. Og selvom jeg har det betydeligt bedre nu (rent fysisk i hvert fald), her i starten af 2.trimester, så kan jeg jo ikke forudsige noget om, hvordan de næste måneder vil forløbe.

Noget af det værste ved at være gravid er nok den enorme usikkerhed, som er forbundet med den. Man kan få at vide nok så mange gange, at alt ser fint ud, men 5 minutter efter vender bekymringerne blot tilbage. For det ER jo ikke til at vide. Vi kan ikke overvåge babyen hele tiden eller sidde fastkoblet til en monitor, der viser, at den har det godt, og hjertet slår. Desuden tror jeg også lige så godt, jeg kan forberede mig på, at jeg vil komme til at bekymre mig fra nu af og resten af mine dage. At bekymre sig sig om sine børn er et livsvilkår, som jeg har indvilliget i at leve med, eftersom jeg har taget beslutningen om at bringe et barn til verden. Og mon ikke, jeg nok skal klare det – jeg vil uden tvivl komme til at gøre mit absolut ypperste for, at lille pigen i min mave kommer til at få de bedst mulige vilkår for et godt liv fyldt med kærlighed og omsorg♡

Ting jeg elsker ved forår♡

Jeg er KÆMPE fan af det solskinrige forårsvejr, som vi har lige nu! Det gør altså bare noget fantastisk ved humøret og overskuddet. Her er en liste over 10 ting, som jeg absolut ELSKER ved denne årstid:

❥At vågne op til lyden af fuglesang og slå øjnene op til solens stråler, der skinner sin vej ind gennem sprækkerne i gardinet.
❥Duften af nyslået græs. I går, da jeg kom hjem fra skole, var min kæreste i fuld gang ude i haven, og sikken dejlig duft, der mødte mig. Og så ser det også bare ski’e godt ud!
❥Luftige nederdele og ballerinasko… Jeg er altså bare mere fan af en let og luftig forårsgarderobe frem for huer, tykke sweatre og forede støvler.
❥Lange gåture ud til diget med min dejlige kæreste ved min side. Bevares, det kan man også om vinteren. Vi gør det bare langt oftere til forår/sommer, for det lyse vejr virker meget mere motiverende på fysisk aktivitet, og så kræver det altså heller ikke helt så mange lag tøj.
❥Længere lyse aftener… nu går vi godt nok snart over på sommertid, så det bliver lidt hurtigere mørkt igen. Men er der noget meget bedre end lange lyse aftener? Jeg får også lavet meget mere derhjemme til forskel fra de mørke aftener, der mest af alt føles som en oplagt invitation til stearinlys, sofatid og Netflix på fjerneren.


❥Tulipaner og friske blomster. Det sidste lange stykke tid har jeg haft friske blomster i hjemmet. Det i sig selv tilfører enormt meget forårsstemning – også på de dage, hvor regnen siler ned udenfor.
❥Melon smager altså bare af meget mere ved denne årstid, og vandmelonerne er ofte på tilbud, hvilket jeg RIGTIG godt kan li’. Fik jeg sagt, at jeg er ret vild med vandmelon?
❥Lyden af grinende, legende børn på trampolinen føles på en eller anden måde så livsbekræftende. Og så er det virkelig rart at se, at de er i stand til at lave andet end at sidde klinet op af en skærm eller tegne i en malebog. For lige som for os voksne giver vejret altså bare mere energi og motivation til “leg” og kreativitet.
❥Denne årstid er den perfekte mulighed for at få sorteret ud i gemmerne og få gjort hytten ordentligt ren. Jeg er godt klar over, at dette måske ikke lige er alles kop te, men mit oprydnings-/kontrolgen ELSKER det.
❥Masser af D-vitamin! I går da jeg kom hjem, sad jeg på sofaen og mærkede solens stråler varme mine kinder og resten af kroppen. Sikken vidunderlig fornemmelse!


Har du nogen punkter at tilføje til listen? ♡