Et vemodigt farvel

For ikke meget mere end en måned siden fik vi den trælse besked, at Ellies dagplejer har sagt sin stilling op. Det var lidt af en mavepuster og faktisk en tårevædet besked at få, da vi bare er så mega glade for hende. Hun er en utrolig hjertevarm person med en udadvendt og boblende personlighed samtidig med, at hun er typen, der siger tingene ligeud, hvilket bare passer så godt til os, og hvem vi er. Derudover har hun også været Lærkes gymnastikinstruktør, og vi ved derfor af erfaring, hvor utrolig positiv en indvirkning hun har på børn. Så da vi fik plads hos hende, var vi lettede og taknemmelige. Men efter mindre end et halvt år med Ellie i dagpleje, har hun altså nu fundet nyt arbejde og valgt at stoppe som dagplejer.

Jeg forstår godt hendes beslutning, men for dælen hvor ville jeg ønske, at det ikke var lige nu. Desværre er det bare sådan, at corona har ført nogle restriktioner med sig, som har medført stor isolation fra omverdenen. Og jeg kan sagtens forestille mig, at det som dagplejer må være ensomt ikke at kunne ses med de andre dagplejere og generelt være meget begrænset i sine aktiviteter med børnene. Min barsel under corona var bestemt heller ikke noget at råbe hurra for. Jeg gjorde, hvad jeg kunne, for at få det bedste ud af det sammen med Ellie, men det var da ensomt som bare helvede. Og derfor kan jeg godt følge hende i hendes tankegang og behov for at komme ud og få noget mere “voksenkontakt”.

Jeg er også sikker på, at vi nok skal få det godt op at køre hos den nye dagplejer, som i øvrigt er pædagoguddannet og helt nyopstartet dagplejer. Sidstnævnte betyder blandt andet, at Ellie og de andre børn, hun går i dagpleje med, ikke behøver skilles ad men faktisk kan flytte sammen om til den nye. Den seneste uge har de ligeledes haft mulighed for at lære hende lidt bedre at kende, da hun har været omme og besøge dem et par gange, og de har også været på besøg hos hende. Dét synes jeg har været en super god måde at gøre det på, således at de ikke bare fra den ene dag til den anden skal afleveres et helt nyt sted hos en person, de ikke rigtigt kender.

Men det bliver da helt sikkert en omvæltning for os alle her i begyndelsen. Før kunne vi bare sætte Ellie i barnevognen, og så skulle vi vitterligt ikke gå meget mere end 50 skridt, før vi stod i entreen hos vores dagplejer. Nu skal Ellie i stedet bakses om bag på cyklen for at cykle med far om i den anden ende af byen (Hviding er ikke ligefrem nogen stor by, men det er alligevel en omvej for N at skulle cykle i dagpleje med hende, før han kan cykle videre på arbejde). Så det bliver altså lige en tilvænningsperiode for os alle, men det skal vi nu nok komme helskindet igennem.

Niels fik i øvrigt installeret cykelsædet forleden, og i den anledning fik Ellie sin første tur på cyklen. Hun var mildest talt IKKE begrejsteret for at skulle have cykelhjelm på, men til gengældt lyste hun fuldstændigt op, da Niels satte cyklen i gang og hun fik lidt luft i kinderne. Hendes øjne strålede, og smilet var ikke til at tage fejl af. Jeg er sikker på, at det er en ændring, hun nok skal blive glad for.

PS. Findes der noget mere cute end et lille barn med en cykelhjelm på, som tydeligvis er alt for stor i sammenligning med det lille hoved??😍😍😍

Ellie 1 år♡

I dag er det allerede 1 måned siden, at vi kunne fejre 1-års fødselsdag for vores lille guldklump, og jeg har endnu ikke fået delt billederne fra dagen med jer. Siden min tilbagevenden til studiet primo december, har jeg været travlt optaget med gruppearbejde, eksamensskrivning- og forberedelser, så der har virkelig ikke været meget tid og overskud til overs. Men derfor skal I da ikke snydes for nogle dejlige minder fra dagen.

Som altid ved børnefødselsdage herhjemme var der pyntet op med til den helt store guldmedalje. Vi havde inviteret begge par bedsteforældre til både eftermidagskaffe og aftensmad, så der var pyntet op med paptallerkner til kagen, så vi ikke skulle stå med en masse opvask hele tiden, men kunne nøjes med at bruge porcelæn til aftensmaden.


Oprindeligt ville jeg have haft min dygtige veninde til at kreere en smuk kage i dagens anledning, men da hun var travlt optaget af bachelorskrivning på det tidspunkt, måtte jeg selv igang. Jeg kunne heldigvis få N til at lave selve kagen, så jeg kunne koncentrere mig udelukkende om pyntningen. Til dette havde jeg købt fondant i Søstrene Grene og nogle udstikkere til at lave sommerfugle og roser, som jeg derefter sprayede med masser af glimmer. Jeg fik også hjælp af Lærke, som syntes det var vældig sjovt at lege med fondanten. Jeg havde lidt besvær med roserne, men jeg synes nu resultatet blev ret fint i betragtning af, at jeg aldrig har prøvet det før.


Ud over lækker kage og dejligt selskab blev Ellie forkælet med masser af gaver. Selvom hun efterhånden godt ved, hvad det drejer sig om, kan hun altså ikke heeelt finde ud af at få papiret af endnu, så storesøster Lærke måtte hjælpe til – hvilket hun vist heller ikke havde noget imod.


Én af de større gaver, Ellie fik, var et boldbassin. Jeg har længe haft kig på ét til hende, og da jeg foreslog mine forældre at give hende det i gave, var de med på den. Vi valgte ét i rundt design i en mørkegrå farve med guld glimmer. Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker glimmer, og det samme gør Ellies storesøster, så derfor tænkte vi, at dette var det perfekte valg. Mon ikke hun også nok skal blive glad for glimmer en dag… I hvert fald havde både hun og Lærke en fest med at sidde i bassinet og lege, og det har hun/de heldigvis stadig. Lærke nyder nemlig også nogen gange bare at sidde i bassinet med sin telefon og slappe af. Jeg har kreeret et lille hyggehjørne i stuen, hvor boldbassinet står med et par puder i og en sengehimmel over for at skabe lidt ekstra hygge.



Se lige det vinderligt smukke ansigt! Jeg fatter simpelthen ikke, hvor meget, der er sket med hende på bare et år – både udseendemæssigt og motorisk men så sandelig også rent personlighedsmæssigt. Min kærlighed til hende føles kun, som om den har vokset sig endnu større, hvilket jeg ellers ikke troede var muligt♡♡♡

Dårlig mor?

Alene-tid er noget, jeg virkelig mærker og sætter pris på, efter jeg er blevet mor. Indtil for nylig, hvor Ellie startede i dagpleje, har denne tid været meget begrænset. Og uden at det skal lyde forkert, så nyder jeg virkelig, at jeg nu kan gøre ting, uden at det er nødsaget til at være, mens hun sover, og uden at det skal være med babyalarmen som min faste følgesvend. Det er ikke, fordi jeg ikke nyder at være sammen med mit barn, men jeg kan godt mærke, at jeg har mere overskud til at virkelig at være sammen og hygge mig med hende, når jeg også selv har mulighed for at gøre nogle andre ting i løbet af dagen, som fx at skrive indlæg til bloggen, få læst lidt op på studiet eller ordnet nogle ting i huset.

Her i efterårsferien har jeg haft Ellie hjemme, fordi dagplejeren har holdt ferie, og jeg kan godt mærke, at jeg er brugt på en anden måde, og at jeg ikke har det helt samme overskud, som de dage, hvor hun har været afsted i dagpleje. Jeg forsøger ellers at få presset lidt selvforkælelse ind, når det er muligt.

I går, mens Ellie tog sig en tiltrængt lur i barnevognen, gjorde jeg fx noget, som jeg også ofte gjorde, før jeg blev mor; jeg plejede min hud med et par ansigtsmasker. Planen var så, at jeg ville i bad, så snart nr. 2 maske skulle af. Og imens masken tørrede ind, spiste jeg lige et stykke Othellolagkage, som N havde været så fræk at tage med hjem fra arbejde (han kender mine svagheder for godt). Og da jeg så listede ud på badeværelset og klædte mig af, parat til at træde ind under bruseren, vågnede Ellie af sin lur (typisk timing!). Så jeg viklede et håndklæde rundt om mig og løb ud til barnevognen i håbet om, at jeg kunne nå at give hende sutten og få hende til at falde i søvn igen med lidt rokken frem og tilbage. Meeen nej! Hun var vågen og klar til at stå op. Så det lange bad, jeg havde haft i sigte – med hårkur og det hele – endte med at blive en lynhurtig brusetur, mens Ellie sad på gulvet med sit legetøj og så på.

Så altså, det er jo ikke, fordi der ikke er plads til at få lavet noget, når Ellie er hjemme, men jeg slapper bare ikke af i det på samme måde. Og uden at være nogen dårlig mor, tror jeg altså godt, jeg kan tillade mig at sige, at jeg glæder mig til, at hun skal i dagpleje igen fra i morgen. For når jeg har mere overskud, er jeg altså også en bedre mor. Sådan er det bare!

Simpel og smuk borddækning


I forbindelse med min fødselsdag i år, valgte jeg at køre en helt simpel og stilren borddækning. Jeg pyntede for en gangs skyld ikke op med balloner, for jeg gad faktisk ikke gøre ret meget ud af det. Desuden tror jeg lidt, at jeg gemmer det store hurlumhej til børnenes fødselsdage i december. Både Lærke og Ellie fylder år til december, så vi får en travl og lettere presset december måned, især fordi jeg samtidig starter op på studiet igen. Men det skal selvfølgelig ikke gå ud over dem, for de skal ikke føle det, som om deres fødselsdage bliver gemt væk under julepynt og december-travlhed. De skal kunne se, føle og mærke, at det er DERES dag, og derfor kommer jeg ikke til at gå på kompromis med pynt og borddækning, når det bliver deres tur.

Jeg husker godt, hvor fedt det var, at have fødselsdag som barn. Dér følte man sig virkelig bare speciel, og det var en dag, man så frem til med længsel og glæde. Og det er da stadig i dag en begivenhed, jeg forbinder med en særlig og hyggelig stemning. Men det kan på ingen måde sammenlignes med, da man var barn. Især efter jeg selv er blevet mor kan jeg godt mærke, at min egen fødselsdag ikke føles helt så speciel længere. Jeg synes, det er rart at blive forkælet og med gaver og opmærksomhed fra dem, jeg holder af. Men jeg glæder mig mere til børnenes fødselsdage, end jeg gør til min egen, fordi jeg godt ved, hvor speciel en dag, det er for dem, og jeg vil så gerne give dem nogle dejlige minder at se tilbage på.

For Ellies vedkommende er fødselsdage endnu ikke noget, hun forbinder med kage, gaver og balloner. Men det skal jeg i hvert fald nok sørge for, at det bliver 🙂 Og jeg skal da da gerne indrømme, at jeg har taget hul på planlægningen og allerede lavet en liste med en ting, som vi skal have købt ind. Jeg er udmærket klar over, at hun ikke selv vil kunne huske sin 1-års fødselsdag, men som mor kan jeg mærke, det betyder MEGET, at der bliver godt mere ud af hendes dag. Hun skal kunne mærke, at det er en helt særlig dag, også selvom hun slet ikke forstår, hvad det betyder endnu.

Jeg kan i hvert fald med garanti sige, at det ikke er sådan her, bordet vil se ud til Lærkes og Ellies fødselsdage i december. Der skal skrues max op for det hele, og jeg er ret sikker på, at væggen bagved bliver dækket til med balloner. Stay tuned…

Min lille store pige

Denne uge har været Ellies første hele uge i dagplejen. Hendes første dag var torsdag i sidste uge, hvor jeg var med hende i en time, og fredag var hun af sted selv i en time. Denne uge har hun været i dagpleje både mandag og tirsdag 8-11, og onsdag til fredag fra 8 og indtil hun har sovet middagslur. Hun har klaret det uvurderligt flot – og hun er hverken pylret, når jeg afleverer eller henter hende.

I mandags (første gang hun var af sted i tre timer) modtog jeg dette lækre billede fra dagplejemoren. Det varmer mit hjerte at se, hvor godt hun hygger sig♡

Hun virker generelt til at trives, både i dagplejen og herhjemme, og dét på trods af, at vi faktisk sideløbende med hendes opstart i dagplejen har kørt en kold tyrker på hende i forhold til mælken. Hun får nemlig ikke længere mælk i løbet af dagen, men kun en enkelt flaske om aftenen inden sengetid og så en flaske igen på et tidspunkt i løbet af natten. Og hun sover faktisk bedre og mere roligt nu, end hun har gjort i længe. De første nætter var lidt hårde, men det er blevet gradvist bedre i løbet af ugen. Samtidig er hun begyndt at spise meget mere fast føde i løbet af dagen, hvilket vi havde svært ved at få hende til før. Men eftersom hun ikke længere får flaske, er hun naturligvis også mere sulten.

Alt i alt er hendes opstart i dagpleje gået lige efter bogen. Der er sikkert mange måder at gøre det på, men det lader til, at vi har valgt den helt rigtige taktik i forhold til Ellie. Og jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke også nyder lidt alene-tid i løbet af dagen. Det er rart at kunne tage sig et langt bad uden at have babyalarmen ved sin side, og skulle til at løbe ud midt i det hele for at give hende sutten. Det er ikke, fordi jeg synes, det er det fedeste at løbe udenfor dryppende med vand og svøbt ind i kun et håndklæde, især fordi vi bor lige ud til cykelstien 😀

Generelt bare det, at jeg kan blive færdig med de ting, jeg går i gang med, er en fornøjelse. Det har jeg det altså bare bedst med. Med det sagt, så går jeg også og tripper, når vi når hen på eftermiddagen, og jeg venter på beskeden fra dagplejen om, at hun er stået op fra sin middagslur… for dér mangler jeg at mærke hende i mine arme igen.

Det får jeg dog også rig mulighed for hele næste uge, hvor jeg holder Ellie hjemme fra dagplejen, da dagplejemoren holder ferie, og jeg synes ikke, hun skal i gæstedagpleje så tidligt efter sin opstart. Min plan er at forsøge at bevare nogenlunde samme rytme som den, hun er netop er kommet ind i, i løbet af hendes første uge i dagplejen. Vi skulle jo helst ikke til at starte fra scratch på den anden side af ferien igen. Det er heldigvis gået nogenlunde her hen over weekenden, og det skulle det gerne fortsætte med.

Håber I nyder weekenden♡

PS. Jeg er i fuld færd med at redigere en vlog fra Ellies første dage i dagplejen. Planen var, at den skulle have været uploadet til min YouTube kanal i går, men jeg er rendt ind i problemer med overførslen af nogle af videofilerne fra mit kamera, så derfor kommer den nok først ind i morgen formiddag.